Tina mistede sin mor som 12-årig

Tina var altid sammen med sin mor. Som kun 12-årig oplevede hun på tætteste hold, hvordan den livsglade og udadvendte kvinde træk sig ind i sig selv og forberedte sig på at dø.
- Jeg var den sidste, der snakkede med hende. Jeg har en frygtelig skyldfølelse, fortæller 46-årige Tina Sig Rasmussen.
Hendes mor, Ellen Marie Sig Nielsen, plejede at sprudle af livsglæde. Hendes børn var hendes kyllinger, som hun beskyttede under sine vinger. Men Ellen mistede pusten. Energien forsvandt. Hun kunne ikke længere overskue livet.
Video: Forlader sjælen hendes krop her?
Clairvoyant Marzcia Techau er på besøg i Borris ved Skjern. Hun får hurtigt kontakt til Ellen.
- Min krop bliver tung. Jeg føler mig ret korpulent og træt, men det drejer sig ikke om vægten. Det er sygdomsrelateret, siger hun.
Læs mere om clairvoyant Marzcia Techau her
Mor forsvandt ind i sig selv
- Tidligere var din mor glad og fuld af liv. Det sociale betød meget for hende, men jeg fornemmer et tungsind. Hun følte sig ikke ensom, men hun havde ikke energien, fortæller clairvoyanten.
Tina er ikke i tvivl om, at Marzcia har kontakt til hende mor.
- Hun slæbte sig mere eller mindre afsted til sidst. Der var ikke særlig meget glæde mere. Hun ville egentlig gerne, at det sluttede nu, fortæller Marzcia.

- Din mor er ked af det i forhold til den sidste tid med dig. Hun ville ikke være en belastning, men du skulle alligevel tage vare på mange ting, fortæller Marzcia.
LÆS OGSÅ: Et spøgelse kradser Pia til blods
Tina nikker. Den sidste tid med mor var svær.
- Hun er taknemmelig for, at du tog det ansvar, siger Marzcia.
- Hun var sådan en, man kunne læne sig ind til og føle sig tryg. Den funktion har du taget, siger hun.
Hvorfor ville hun ikke til læge?
- Hvorfor gjorde hun ikke noget ved sin sygdom, spørger Tina.
Det spørgsmål har hun forgæves ledt efter svar på, siden hun som 12-årig mistede sin elskede mor.
Clairvoyanten mærker efter.
LÆS OGSÅ: Emmas store spørgsmål: Fortryder du far?
- Hun viser mig trætheden. Både fysisk og sindsmæssigt. Hun havde ikke lyst mere. Hun havde inderst inde besluttet, at sådan her er det. Jeg orker ikke mere, siger hun.
Ellen Marie Sig Nielsen blev kun 36 år.
Læs hele historien om Tina og hendes elskede mor i Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 24. august 2016.
