Fies lillebror begik selvmord: Jeg har følt mig skyldig

Fie har aftalt at mødes med sin lillebror Oktay, men da viserne har passeret det aftalte tidspunkt, er han ikke dukket op. Det undrer Fie, for hendes lillebror plejer altid at overholde sine aftaler. Hun får en urolig fornemmelse i kroppen og ringer til ham. Det nummer, som hun så mange gange har ringet til før, men i dag er der intet svar. Hendes hjerte slår hurtig og hårdt, og hendes bange anelser bliver bekræftet, da hendes fars kone dukker op i den Matas-butik, som Fie arbejder i. Hun er klædt helt i sort og har et alvorligt ansigtsudtryk, mens hun siger, at de er nødt til at snakke sammen.

Fie tør næsten ikke følge med, da hun er bange for den besked, hun får lige om lidt. De går ud i baglokalet, hvor hun fortæller, at Fies lillebror er død. Og med et bliver Fies krop blytung, hun kan ikke få vejret og hyperventilerer af gråd.

Den 29. juni 2006 døde Fies bror, Oktay Secilmis, 23 år gammel.

Selv om det er 12 år siden, Fie Secilmis så sin bror sidste gang, savner hun ham inderligt hver dag. Hun havde et ganske særligt forhold til ham, så derfor har hun bedt Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves om at skabe kontakt til hendes afdøde lillebror for at få svar på, hvad der skete. På forhånd kender Pia intet til Fie, hendes bror eller deres opvækst – får blot fornavne og relation, da hun ankommer.

Læs også: Heidis store sorg: Min datter begik selvmord

Sort indeni

Pia lukker øjnene og trækker vejret dybt et par gange, men der går ikke længe, før Fies lillebror kommer til syne for Pia.

– Jeg oplever, at I på mange måder har hjulpet hinanden og var hinandens faste støtte. Derfor er han enormt ked af, at han pludselig forlod dig. Jeg fornemmer, at I har holdt sammen i tykt og tyndt gennem livet og kunne dele alt det, I har været igennem, siger Pia.

Fie nikker, for efter deres mor blev dræbt af faderen, har Fie og hendes bror haft en fasttømret forhold. De forstod hinanden på en særlig måde. Han var hendes bedste ven, og de kunne tilbringe adskillelige timer sammen. De behøvede ikke at snakke, men kunne sagtens sidde i stilhed eller gå lange ture. Bare det, at de vidste, at de havde hinanden, var en tryghed.

– Jeg oplever ham som en populær fyr, der kendte mange og var vennernes ven. Han var udadvendt og enormt hjælpsom. Man kunne altid regne med hans hjælp. Men jeg ser også, at han sloges med mange ting og var sort indeni. Jeg fornemmer, at han blev enormt tynd til sidst, forklarer Pia.

Den side af historien kan Fie også genkende, for hendes bror tumlede med mange bekymringer. Han fik medicin mod skizofreni, som gjorde, at han blev ranglet og foroverbøjet til sidst.

De sidste par år ændrede han sig også, da hash og stoffer fik et fast greb i ham. Han vidste ikke, hvordan han skulle håndtere hverdagen, og Fie havde svært ved at kende sin betænksomme bror, der blev mere fraværende.

Se også: Marias elskede storebror og bedste ven begik selvmord

Ikke din skyld

– Jeg ser også, at du gjorde alt, hvad du kunne for at hjælpe ham. Det siger han også selv. Du må aldrig tro andet. Du kunne ikke have gjort noget for at stoppe ham, da han var fast besluttet på at gøre en ende på sine pinsler. Nu har han fået fred, siger Pia og slår ud med armene.

Fie bliver overvældet af sorg og får hulkende fremstammet, at hun savner ham overalt på jorden. I mange år har skyldfølelsen plaget hende.

– Jeg er glad for, at han har fået fred nu, for jeg vidste godt, at han havde det svært til sidst. Jeg var bange for, at han følte sig svigtet, for i mange år har jeg været forfulgt af skyldfølelsen. Jeg tænkte hele tiden på, om jeg kunne have gjort mere for ham. Jeg prøvede at hjælpe ham, men kunne ikke nå ind til ham, sukker Fie.

Hun har en gang før fået en ubehagelig besked om sin lillebror, der gav hende kuldegysninger og en iboende frygt, som hun havde svært ved at slippe. Tidligere samme år havde broderen nemlig forsøgt selvmord ved at sluge et helt glas piller. Han blev dog fundet og kom til udpumpning i tide – til stor frustration for Oktay.

Livet var ikke noget værd

Men Fie var overbevist om, at han var ved at få det bedre. For til hendes 30-års fødselsdag, kort forinden han døde, var han glad og energisk. Det virkede til, at han havde overskud. Han skulle også snart begynde på en højskole, der skulle være en ny start på livet – han nåede dog aldrig at begynde.

– Jeg oplever, at han en dag tænker; nu er det nok, og nu gider han ikke mere. Han bliver ved med at undskylde, fordi han selv valgte at tage herfra. Kroppen var fyldt med mange giftstoffer. Han orkede ikke mere og havde ingen livsgnist tilbage. Han er ked af, at I blev så kede af det, men han syntes ikke, at hans liv var noget værd længere, forklarer Pia.

Og det var netop sådan, Oktay følte, da han skridt for skridt kravlede den lange vej op ad brandtrappen til Glostrup Hospital. Han kravlede hele vejen til toppen af hospitalets tag, hvorfra han sprang ud og landede på den hårde asfalt. Han døde på stedet. Pia forsikrer dog om, at han intet mærkede, han ænsede knapt, at han fløj, da han var dopet med piller.

Læs også: Gitte fik ro i sjælen: Min mor døde af sorg

Sammen med mor

Selv om Oktay var alene, da han besluttede at gøre en ende på sine bekymringer og sit liv, er han ikke længere alene, for der stod en smilende kvinde med åbne arme til at tage imod ham lige med det samme.

– Jeg ser et biologisk familiemedlem, som døde, da I var små. Hun passer på ham i dag. Det er en person, der virkelig ønsker, at det går jer godt. Jeg oplever, at I har haft en rigtig hård barndom, som intet barn skal opleve.

Fie er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er deres mor, der på tragisk vis mistede livet og ikke fik lov at opleve børnene blive store. Hende savner Fie også umådeligt meget.

– Der er rart at vide, at min mor og bror er sammen. Du må endelig sende kys og kram i deres retning og fortælle dem, at jeg elsker dem overalt på jorden og tit tænker på dem, siger Fie, der har erstattet tårerne med et smil.

Pia lukker øjnene og trækker vejret helt ned i maven for at give slip på Oktay. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at både Fies mor og hendes lillebror aldrig var i tvivl om Fies kærlighed.

– De siger, at de vil vente på dig, men først om mange år. Din mor siger, at hun vil blive ved med at ae dig i håret og kysse dig på panden, mens din bror siger, at du skal huske at have fred nu. Du må aldrig have dårlig samvittighed, forklarer Pia, lige inden Fies mor og bror forsvinder, imens de vinker.