Gitte fik ro i sjælen: Min mor døde af sorg

På Lemvig Kirkegård ligger ægteparret Lajla og Steen side om side. Præcis som de gik gennem livet. Skriften på gravstenen afslører, at de døde med kun fire måneders mellemrum. De var hinandens betroede, der fulgtes ad i tykt og tyndt, fra de mødtes på dansegulvet i 1979. Det slog gnister, og lige siden den dag har de været sammen, så da Steen tog det sidste åndedrag, mistede Lajla livsgnisten. Hun kunne ikke leve uden sin faste følgesvend i livet. Og med et stod 33-årige Gitte og hendes to år yngre søster helt alene tilbage uden forældrene.

Faderen døde efter et års sygdom med kræft, hvor hans kone ikke veg fra hans side. Gitte var derimod ikke forberedt på, at moderen skulle dø så kort tid efter, så derfor har hun bedt Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves om at skabe kontakt til sin afdøde mor.

Hun vil gerne sige ordentligt farvel og vide, om hendes mor og far er sammen nu. Pia kender ikke noget til Gittes historie på forhånd – blot moderens navn og relationen.

Læs også: Britta fik afdødekontakt til sin mormor: Hun var som mor for mig

Nervøs for kontakt

Det er en tydeligt nervøs Gitte, der har sat sig til rette ved siden af Pia. Hendes krop ryster, og hun holder på armen for at få ro over kroppen, mens hun tager nogle dybe vejrtrækninger. Hun er nervøs for, hvad der skal ske, da Pia lukker øjnene og prøver at kalde på Gittes mor.

– Hun kommer gående meget forsigtigt, da hun er bekymret for, om det vil gøre dig ked af det. Hun er meget betænksom. Jeg oplever en utrolig venlig og blid person, der tænker på alle andre end sig selv, fortæller Pia.

Og det er netop sådan, Gitte husker sin mor. Hun var kærlig og omsorgsfuld, og Gitte var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun var højt elsket. Hendes mor var der altid til at støtte Gitte og var ikke nærig med at dele krammere ud.

Livet blev suget ud

Ud over at Pia ser en betænksom person, ser hun også, at Gittes mor tumlede med mange bekymringer, der kunne tynge hendes gode humør.

– Hun havde mange sår indeni og ondt i sjælen. Det var dog svært for andre at se, da hun ikke havde lyst til at tale om det, der gjorde ondt. Hun ville meget hellere høre om, hvordan du og hendes børnebørn havde det. Jeg ved ikke, om hun forsøgte at dulme sine smerter med medicin, siger Pia spørgende, mens Gitte nikker og forklarer, at hendes mor i perioder tog medicin mod depression og smerter fra en arbejdsskade.

Når moderen havde sine dårlige perioder, havde hun tendens til at bure sig inde, hvor det kun var hendes mand og børn, som kunne trænge ind til hende og minde hende om alt det gode, hun havde at leve for. Det var betegnelsen for Gitte og hendes mors forhold – de har altid hjulpet hinanden gennem hele livet.

De hjalp især hinanden i den svære tid efter faderens død, hvor Gitte havde planer om, at moderen skulle flytte tættere på hende. Men det nåede hun ikke.

Efter mandens død havde Gittes mor ikke flere kræfter til at kæmpe videre.

– Jeg oplever, at hun havde en følelse af, at livet blev suget ud af hende. Hun følte sig tynd og grim til sidst og kunne ikke lide at se på sig selv og knoglerne, der stak frem under den tynde hud. Jeg ser hende blive mere syg og dårlig og nærmest kun veje 35 kilo, forklarer Pia.

Gitte spærrer øjnene op og rykker helt ud på stolekanten, mens hun forsøger at tørre tårerne væk med en serviet.

– Til sidst var hun virkelig tynd og vejede kun 38 kilo. Man kunne mærke alle knoglerne, når man gav hende et knus. I dag vil jeg gøre hvad som helst for at mærke det knus igen, siger Gitte Melin, der bor i Farsø.

Se også: Mettes søn døde af meningitis: Jeg slukkede for respiratoren

Mistede livsgnisten

Da Gittes far døde, slukkedes noget i hans hustru gennem 33 år.

I 1983 sagde de ja til at være sammen, indtil døden dem skilte. Og det må man sige, at de efterlevede, selv ind i døden. Lajla kunne ikke klare at miste sit livs kærlighed, og det fornemmer Pia tydeligt.

– Jeg tror, din mor døde af sorg, hvor hun visnede ind. Til sidst orkede hun ikke at kæmpe mere, da hun ikke havde nogen livsgnist tilbage. Hun havde accepteret, at hun skulle dø, fortæller Pia, mens hun overvældes af forældrenes kærlighed til hinanden.

– Jeg oplever, at din far var din mors klippe, som altid var der for hende. De var som to organismer, der var vokset sammen og ikke kunne fungere uden hinanden. Jeg har svært ved at se, hvad hun døde af, da jeg mest oplever, at hun døde af sult, fordi hun ikke orkede smerterne og sorgen mere, siger Pia.

Gitte var ikke til stede, da moderen faldt om, men politiet fortalte, at hun havde fået en blodprop eller hjerneblødning.

– Da min far blev syg, satte min mor sit liv på standby for at være der for ham. Da han døde, styrtdykkede hendes livsglæde, og hun havde ingen glød tilbage i øjnene, forklarer Gitte med tårerne løbende ned ad kinderne og kan næsten ikke færdiggøre sætningen, før spørgsmålet presser sig på: Led hun?

Sammen igen

Det er et spørgsmål, som har fyldt meget for Gitte efter moderens død. Hun har ikke kunnet slippe frygten for, om hendes mor lå og kæmpede længe. Hver gang hun besøger forældrenes hjem, hopper hun over det sted, hvor hendes mor faldt om, da hun ikke kan klare tanken om, at hendes mor måske lå og kæmpede i flere timer.

Pia smiler kærligt og kan berolige Gitte:

– Hun siger, at det ikke føltes væmmeligt. Hun havde følelsen af at falde i søvn. Det var ganske fredfyldt. Din mor var i lang tid klar til at sige farvel, da det var en lettelse for hende at slippe for sorgen over din far. Nu kan de være sammen igen og holde i hånd, fortæller Pia.

– Det gjorde de tit, siger Gitte, der ikke er i tvivl om forældrenes kærlighed til hinanden.

Læs også: En læser fortæller: Min sorg tager tid

Masser af kærlighed

Pia lukker øjnene og trækker vejret dybt et par gange, inden hun bryder tavsheden og sender moderen godt på vej.

– Hun siger, at I ses på den anden side. De vil begge vente på dig, men først om lang tid. Hun er glad for, at du tog kontakt, så hun kunne sige, at hun har det godt nu, hvor hun er sammen med din far igen. Din mor sender fingerkys, og din far vil gerne klappe dig på hovedet, fortæller Pia lige inden, hun giver slip på Gittes mor.

Pia er helt glad bagefter og slet ikke i tvivl om, at Gittes mor var et skønt menneske, der var fyldt med kærlighed.

– Hun var fantastisk, jeg kunne ikke have ønsket mig en anden mor. Det har givet mig en ro at vide, at hun ikke led, og at hun nu er sammen med far, smiler Gitte.