Mellem himmel og jord

Anne-Marie Østersø: Du svigter din datter

3. maj 2020 af Dorthe Wamsler. Modelfoto: Panther Media
Krebsen og hendes mand er blevet tilbudt at flytte i dobbelthus med hans forældre, og det glæder hun sig til. Hendes 14-årige datter fra et tidligere forhold har imidlertid ikke lyst. Hun føler sig ignoreret. Krebsen forstår det ikke, men det gør clairvoyante Anne-Marie. Problemet er, at Krebsen har så travlt med sin nye familie, at hun svigter sin store pige.

Kære Anne-Marie
Mine svigerforældre har tilbudt at købe et dobbelthus, hvor vi kan bo sammen alle sammen. Det lyder fantastisk, og vi skal endda ikke betale så meget i husleje.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun græder hver dag

Der er dog et problem, for min 14-årige datter fra et tidligere ægteskab kan ikke lide min nye mands forældre. Hun græder hver dag ved tanken om, at vi skal bo tæt sammen med dem. Jeg forstår det egentlig ikke, for de har aldrig været andet end gode ved hende. Min datter føler, at hun bliver ignoreret, og at de kun interesserer sig for hendes lillesøster på 1 år, som min mand er far til. Min mand han kan slet ikke se problemet, og jeg kan mærke, at han er irriteret på min store datter.
Hvad skal jeg dog gøre? Skal jeg trumfe flytningen igennem eller lytte til min datter? Jeg er i tvivl og håber, du kan hjælpe mig. Beslutningen skal snart træffes.
Kærlig hilsen Krebsen

LÆS OGSÅ: Brev til Mimi: Min mor er ligeglad med mig

Du har for travlt med din nye familie

Kære Krebs
Jeg tror faktisk ikke, at din datter er så ked af tanken om at flytte. Det handler snarere om, at du skubber hende mere og mere væk. Hun har store udfordringer, og dem ser du slet ikke, fordi du har travlt med at etablere en ny familie. Det lyder måske hårdt, men det er det, jeg fornemmer.
Jeg vil råde dig til at begynde at lytte til din datter. Måske skal I i terapi sammen, hvor I får bearbejdet alt det, som har været. Som sagt handler det ikke om din mands familie, eller hvor I skal bo, men om dig. Din datter har svært ved at råbe dig op. I to kan måske også tage på en weekend sammen, hvor I kan få talt ud.
Den fælles bolig må vente, og det må din mand og dine svigerforældre have forståelse for. Her og nu handler det kun om din ældste datter og om at få jeres forhold i balance igen.
Kærlig hilsen Anne-Marie

Sponsoreret indhold