Mellem himmel og jord

Anne-Maries brevkasse: Jeg føler mig svigtet i sorgen

12. april 2016 af Anne-Marie Østersø
Lotte har mistet sin mand, og nu føler hun, at hendes søster vender hende ryggen. Clairvoyant Anne-Marie Østersø er klar med et godt råd.

Kære Anne-Marie

Jeg føler mig svigtet af min søster og svoger, efter at jeg har mistet min mand. Jeg har ellers altid været der for hende, men nu, hvor jeg har brug for hjælp, vender hun mig ryggen.

Skal jeg droppe hende, eller har du et andet forslag?

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mange hilsener Lotte

LÆS OGSÅ: Dansk kvinde efterlyses i Ben-sagen

Kære Lotte

Det gør mig ondt, at du har mistet din mand. Det er i nøden, man lærer familie og venner at kende, og det kan være en barsk erfaring. Jeg tror dog, at din søster holder sig tilbage, fordi hun er bange for at gøre noget forkert.

Hun har svært ved at håndtere din sorg, der også gør hende ulykkelig. Selv om jeg er enig med dig i, at hun burde række hånden frem til dig, vil jeg råde dig til at hjælpe hende på vej, for hendes usikkerhed har gjort hende handlingslammet.

LÆS OGSÅ: Pjerrot om sit livs sorg: Jeg elsker hende stadig

Du skal bestemt ikke droppe din søster, men næste gang, I ses, skal du slippe facaden og vise, hvor ulykkelig du er. Du skal også fortælle hende, hvad du har brug for. Jeg lover dig, at hun vil være der for dig.

Kærlige tanker fra Anne-Marie

Få svar på alt mellem himmel & jord i clairvoyant Anne-Marie Østersøs brevkasse hver uge i Ude og Hjemme.

Sponsoreret indhold