Brev til Anne-Marie Østersø: Hans børn føler sig snydt for arven
Kære Anne-Marie
Jeg skriver til dig, da jeg er meget forvirret. Jeg mistede min elskede mand for to og et halvt siden. Det var mit andet ægteskab, men han var mit kærlighed. Han blev pludselig meget syg og døde inden for samme dag. Mit liv sprang i ruiner og sorg.
Børnene hader mig
Jeg har to voksne børn, og han havde fire voksne børn. Min mand insisterede på, at vi skulle skrive testamente for at undgå stridigheder, når en af os faldt fra. Det blev gjort i tide, og alle børn fik besked.
Men efter hans død har jeg alligevel fået problemer med tre af hans børn. Da jeg ikke ville dele med dem, som de ønskede, valgte jeg at skifte boet med dem. Det er gået i orden, men nu ser jeg dem kun til fester og sammenkomster.
Min mand sagde tit, at det var godt, vi havde skrevet testamente, så vi ikke skulle slås for det, som vi sammen havde knoklet for. Vi var gift i 10 år. Jeg ved derfor, at jeg gør, som min mand og jeg havde aftalt, men det er hårdt at blive beskyldt for at snyde.
Jeg har også svært ved at komme videre. Jeg savner ham så meget.
Jeg tror, tre af hans børn hader mig. Den fjerde har jeg fuld kontakt med. Min mands ekskone lever stadig, og hun mener, at børnene blev snydt for deres arv. Jeg har valgt ikke at kommentere det. Hvad gør jeg forkert?
Venlig hilsen Lone
LÆS OGSÅ: En læser fortæller: Jeg overvandt mig selv efter skilsmissen
Deres mor er en bitter kvinde
Kære Lone
Det gør mig ondt, at du har mistet dit livs kærlighed. Som jeg ser det, gør du ikke noget forkert, men du må indse, at blod er tykkere end vand, og derfor holder din afdøde mands børn med deres mor. Hun er en indebrændt kvinde og har en masse følelser i klemme. Jeg tror ikke, det handler om hendes eksmand, men om dig, for hun kunne ikke acceptere, at du og børnene havde et godt forhold.
Hold dig til dine egne børn og det ene stedbarn, der ikke lader sig dirigere af sin mor, og lad de tre andre gå deres egne veje. Husk på, at du ikke har gjort noget forkert, så du skal holde op med at forsvare dig. Glem dem og brug tiden på at drage omsorg for dig selv i din sorg.
Mange kærlige tanker fra Anne-Marie
