Brev til Anne-Marie Østersø: Hun tager børnene fra mig

Kære Anne-Marie

Min kone er gået fra mig, da hun har fundet en anden. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Nu har hun imidlertid besluttet at flytte til Sjælland med vores to børn, som derfor skal flytte skole. Jeg føler mig magtesløs.

Har du et godt råd, for hele min verden er væltet? Trods skilsmissen glædede jeg mig over at have børnene, men dem har hun nu taget fra mig. Jeg har foreslået, at de bor hos mig, og så kan hun flytte alene.

Først løj hun om, at hun havde fundet en anden, så løj hun om, at hun ville flytte til Sjælland for at bo ved en gammel veninde. Nu viser det sig, at hun skal flytte ind hos den anden mand! Jeg kunne leve med, at hun havde fundet en anden, hvis hun havde valgt at blive i byen med vores børn. Hvad kan jeg gøre for at få hende til at skifte mening?

Vi har fælles forældremyndighed.

Venlig hilsen Tyren

LÆS OGSÅ: Børnebørnene er i krise efter skilsmissen

Kære Tyr

Sikke en ulykkelig situation. Jeg synes, du skal få din ekskone i retten og se, om der er noget at gøre den vej. Jeg har ingen forståelse for kvinder, der vælger at flytte langt væk fra deres børns far, eller omvendt for den sags skyld. Din ekskone er en stor egoist, der kun tænker på sig selv og ikke på børnene. Der kan dog være undtagelser, hvis man flygter fra en voldelig eksmand, men det er en anden sag.

Det er naturligvis i orden at forelske sig i en anden, men jeg forstår ikke, at man vil flytte sine børn fra deres far.

Jeg håber, hun kommer på bedre tanker, eller i det mindste lader børnene bo hos dig, så de kan blive i deres skole og hos deres venner. Kære forældre, tænk jer om og sørg for at handle i barnets tarv. Der er kun en taber, og det er børnene. Jeg håber det bedste for jer.

Kærlig hilsen
Anne-Marie