Brev til Anne-Marie Østersø: Jeg er knust af sorg

Hej Anne-Marie
Jeg synes, at livet er svært. I løbet af den seneste tid har jeg mistet to nære familiemedlemmer, min mand og min bror. Sorgen fylder så meget, at jeg har svært ved at passe mit arbejde og i det hele taget eksistere.

Familien støtter mig

Jeg har ellers både en datter og en søn samt familie og venner, der støtter mig. De spørger hele tiden, om der er noget, de skal hjælpe med. Men jeg ved ikke, hvad det skulle være, for de kan jo ikke få de døde tilbage!
Kan du se, hvad der kan hjælpe mig igennem sorgen? Jeg har været til psykolog to gange, men det fik jeg ingenting ud af, og jeg tror ikke, det er løsningen for mig. Hvad vil du anbefale mig at gøre?
Kærlig hilsen Den triste

LÆS OGSÅ: Spørg ind til sorgen

Du har mistet troen

Kære Triste
Det gør det mig ondt, at du har mistet dine kære. Derudover tror jeg også, du har mistet troen, og den skal du finde igen. Jeg vil foreslå dig at kontakte en af præsterne i dit sogn, også selv om du ikke tror på Gud.
En præst lytter fremfor at komme med løsninger, og jeg tror, du har brug for at blive lyttet til, så du kan fortælle om alle de gode minder, du har haft med din mand og din bror.
Jeg fornemmer, at du holder igen, når din datter og søn er til stede. Det skal du ikke, for de sørger også over deres far, og de har lige så meget brug for at tale om ham som du har. Vi skal ikke lade, som om vi har det godt, når vi er i sorg, for det har vi ikke. Vi er revet midt over.
Tag fat i præst og se, hvad det kan føre med sig af gode samtaler. Jeg tror egentlig, at du selv har overvejet det, så jeg giver dig blot et puf i den retning. Jeg sender det største kram til dig og ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen Anne-Marie