Brev til Anne-Marie Østersø: Jeg var utro med min venindes kæreste

Hej Anne-Marie
For 20 år siden var jeg utro med min venindes kæreste. Det vil sige, jeg var ikke utro, men det var han. De gik fra hinanden kort efter, og min veninde ved ikke noget om det.
Vi er stadig veninder, og jeg har haft skyldfølelse i alle årene. Det har resulteret i, at jeg lader hende misbruge mig. Jeg hopper og springer for hende og får aldrig noget igen. Jeg har tit tænkt, at venskabet burde slutte, men det er, som om skylden sidder dybt i mig, og jeg føler mig fanget. Jeg er selv gift i dag og tænk, hvis min veninde havde været sammen med min mand. Det havde jeg aldrig tilgivet.
Skal jeg fortælle hende, hvad der er sket, eller skal jeg bare trække mig, selv om jeg har svært ved at gøre det? Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Mange hilsner fra Vædderen

Giv et abonnement på Ude og Hjemme i julegave

LÆS OGSÅ: En læser fortæller: Jeg spildte tre år på ham

Kære Vædder
Jeg vil mene, at du nu har bødet nok for, at du var sammen med din venindes kæreste. Det er fortid, og du har lært af din fejl. Du har straffet dig selv længe nok, og nu må du videre i dit liv.
Det værste, vi mennesker kan bære på, er skyld. Det ødelægger vores selvværd. De var gået fra hinanden, uanset om du havde været der eller ej.
Desuden er din veninde slet ikke god for dig. Du skal hurtigst muligt få hende ud af dit liv, og du behøver ikke længere have dårlig samvittighed eller skyldfølelse - det er 20 år siden, og du må slippe det.
Jeg synes ikke, du skal ikke fortælle din veninde noget som helst, men blot trække dig. Hvis hun spørger, kan du sige, du føler, I er vokset fra hinanden.

Kærlig hilsen Anne-Marie