Mellem himmel og jord

Brev til Anne-Marie Østersø: Min 14-årige datter er gravid

1. marts 2020 af Dorthe Wamsler. Modelfoto: Panther Media
Fisken er bekymret, fordi hendes 14-årige datter er gravid. Datteren er ulykkelig og ved ikke, om hun skal beholde barnet eller få en abort. Fisken vil ikke påvirke en så vigtig beslutning, men hun vil gerne vide, hvordan hun bedst støtter sin datter. Læs clairvoyante Anne-Maries råd her:

Kære Anne-Marie
Jeg har en datter på 14 år, som desværre er blevet gravid. Vi er kede af det på hendes vegne, da hun ikke ved, hvad hun skal gøre. Jeg ved godt, hvad jeg mener, men jeg vil ikke presse hende. Min mand er af en anden overbevisning end jeg, for han synes, at hun skal have en abort. Han mener ikke, hun er voksen nok til at tage ansvar for et barn, og at det bliver os, der kommer til passe barnet. Det har han formentlig ret i, men alligevel vil jeg ikke påvirke hendes beslutning.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvordan støtter jeg hende bedst?

Min datter melder ikke rigtig ud. Hun græder meget og siger, at hun overvejer, hvad hun skal gøre. Hendes kæreste er sød og vil gerne støtte hende. Jeg har talt med hans mor, og hun er enig med min mand i, at det er for tidligt for de unge mennesker at blive forældre. Hvad kan jeg gøre for at støtte min datter bedst muligt, så hun træffer det valg, der er rigtigt for hende. Og kan du se, hvad hun beslutter?

Med venlig hilsen Fisken

LÆS OGSÅ: Mor til 15-årig gravid datter: Hun ville have barnet

Din datter venter på dit råd

Kære Fisk
Det er ikke nogen nem situation, din datter har sat sig selv i. Jeg forstår godt, at du ikke vil blande dig i et så vigtigt valg. Men måske har din datter netop brug for din mening, da du jo har meget mere livserfaring. Hvis det var min datter, ville jeg spørge hende, om hun ville høre, hvad jeg tænker. Hvis hun er interesseret, ville jeg fortælle det, og derefter lade det være op til hende at træffe sit valg. Jeg tror, din datter venter på, at du skal komme med et råd til hende. Vær ikke bange for at komme med dit råd. I sidste ende vil det være hende selv, der bestemmer. Jeg er sikker på, at I finder en løsning, og at din datter kommer godt videre. Kærlige tanker til jer alle.

Kærlig hilsen Anne-Marie

Sponsoreret indhold