Brev til Anne-Marie Østersø: Min datter føler sig svigtet af sin far
Hej Anne-Marie
Du har for mange år siden givet mig et dejligt, positivt svar, så nu prøver jeg igen. Min ældste datter, som er først i 40’erne, har siden teenageårene haft det psykisk svært, blandt andet med spiseforstyrrelser. Hun har været gennem talrige behandlinger uden den store virking. Hun er også særlig sensitiv. I dag er hun lykkeligt gift og har et lille barn på 2 år, som hun elsker over alt på jorden, men hun slås stadig med dårligt selvværd og negative tanker.
Hun har ofte fortalt mig, at hun har det skidt, fordi hun aldrig har følt, at hendes far interesserede sig for hende. Der har også en del gange været nogle episoder, hvor hendes far har reageret uhensigtsmæssigt, og hvor alle de gamle følelser er dukket op igen.
Hvordan kommer hun videre og lægger alt det gamle bag sig? Skal hun tale med sin far, og hvordan vil han reagere? Umiddelbart tror jeg ikke, han vil føle sig skyldig.
Mange hilsener
”Den tvivlende mor”
LÆS OGSÅ: Jeg har svigtet mine børn
Kære ”Tvivlende mor”
Jeg ved ikke, om det udelukkende er din mand, der er årsag til, at din datter har haft det svært. Men jeg vil i hvert fald råde dig til at tale med ham først, hvor du fortæller om hendes tanker. Han vil blive såret og ked af det, men jeg er sikker på, at han gerne vil tale med sin datter. Men det er som nævnt bedst, hvis han er forberedt.
Din datter kan også vælge at skrive et brev til ham, hvorefter han kan svare i et brev. Jeg vil dog ikke sige, at din datters far bærer hele skylden for hendes problemer.
Som du skriver, er hun meget sensitiv, og det skal hun arbejde med. Set med mine øjne har sensitive mennesker ofte clairvoyante egenskaber, og det vil være godt for hende at lære mere om den verden.
Jeg håber, I finder ud af det, og at din datter og hendes far får talt ud.
