Brev til Anne-Marie Østersø: Min datters problemer dræner mig

Hej Anne-Marie
Jeg håber inderligt, at du kan hjælpe mig med et svar eller blot berolige mig og sige, at alt nok skal gå. Jeg har stor respekt for dine evner.
Jeg er meget presset både privat og på jobbet. Min datter er syg på tredje år med blandt andet angst, og jeg føler ikke, at hun får den rette hjælp. Vi bliver ikke lyttet til, og hun bliver mere og mere trist og frustreret. Vil det ændre sig, og hvad skal der til?
Hendes lillebror er også begyndt at reagere uhensigtsmæssigt, og jeg vil så nødig, at han skal igennem det samme. Hvad kan jeg gøre?
Samtidig kan jeg ikke længere finde mig rigtig til rette i mit arbejdsliv. Jeg elsker mit arbejde, men vil også gerne noget mere. Jeg har fået tilbudt et andet job, men takkede nej, for det vigtigste for mig er at hjælpe mine børn. Kæmper jeg en umulig kamp? Og kommer jeg videre i mit arbejdsliv?

Hilsen Løvemor

Kære Løvemor
Jeg vil først sige til dig, at din datter skal hente hjælp hos en psykolog, og hvis det ikke hjælper hende, må hun prøve en anden psykolog eller psykoterapeut. Jeg vil også anbefale dig at søge hjælp, for det er svært at have et barn, som ikke har det godt.
Når det er sagt, at det værste, du kan gøre, netop at tage fokus væk fra dig selv og dit arbejdsliv, for det er der, du skal hente din styrke til at klare problemerne hjemme. Så hvis muligheden for et andet job er til stede, skal du skynde dig at sig ja tak.
Dit job skal give dig et frirum, og det gør det, hvis du brænder for dine opgaver. Vores børn kigger meget på os, og hvis dit liv går i stå, gør dine børns det også. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at jeg jo ikke er psykolog, men jeg har mange års erfaring i at tale med mennesker. Derfor skal du gør noget godt for dig selv, så er jeg sikker på, at det smitter af på dine børn - samtidig med at de selvfølgelig får professionel hjælp.

Kærlige tanker fra
Anne-Marie