Brev til Anne-Marie Østersø: Min søn begik selvmord

Kære Anne-Marie
Jeg mistede min søn i december 2018. Han valgte at tage sit liv, 21 år gammel. Han havde forsøgt mange gange før, hvor hans far og jeg tilkaldte hjælp. De seneste år var en kamp, hvor han blev mere og mere syg psykisk. Han forsøgte dog at forberede mig på, at han ikke ville blive ret gammel, og at han bare ville have fred: – Se på det, som om jeg tager i forvejen, mor, sagde han.
Mit liv er gået i stå, og jeg kæmper hver dag for at fortsætte med at leve videre for min anden søns skyld. Men jeg ved faktisk ikke, om jeg har lyst.
Livet har budt mig lidt af hvert. Jeg betragter mig selv som en stærk kvinde, som ikke kan knækkes, men det at miste min søn er ved at tage livet af mig. Kan du se noget lys midt i alt det her?
Jeg vil lige fortælle, at den dag, min søn døde, vidste jeg det med det samme. Det var meget underligt, for jeg var på arbejde, og pludselig fik jeg en besked, hvor jeg følte, at han sagde, at han var taget i forvejen, og at jeg skulle have det godt. Jeg ringede straks til ham, men han tog ikke telefonen. Jeg bad om at gå fra mit arbejde, og ganske rigtig fandt jeg ham død.

Hilsen
En mor

LÆS OGSÅ: Min datter blev psykisk syg

Kære En mor
Jeg bliver virkelig berørt, når jeg læser dit brev, for en af de største sorger, vi kan komme ud for, er at miste et barn. Din søn kunne ikke mere, og jeg kan se, at du og din mand har gjort alt, hvad der stod i jeres magt for at hjælpe ham.
Der er meget, vi ikke kan forstå og sætte os ind i, og din søns lidelser og de tanker, han har haft, har vi svært ved at forstå. Selv om mine ord måske ikke er til megen trøst, er det min fornemmelse, at din søn har det godt nu. Jeg tror, han ønsker for dig, at du skal fortsætte dit liv, da der venter dig meget godt forude. Din søn vil følge dig fra den anden side, og det, at han er blevet fri, sætter på en måde også dig fri. Jeg håber du, forstår, hvad jeg mener med dette. Din angst for, at han skal tage livet af sig, kan du nu slippe, selv om det samtidig er frygteligt, at han er død.
Husk på, at han har det godt, hvor han er.
Det var godt, du fik en hilsen fra ham. Den skal hjælpe dig til at tro på, at han netop blot er gået i forvejen.
Du skal have hjælp, og jeg vil anbefale dig at opsøge en psykoterapeut eller en psykolog, hvis ikke du allerede har gjort det. Samtidig vil det være godt for dig at skrive dig ud af sorgen. Jeg sender dig styrke til at gå igennem dette og håber af hele mit hjerte, at du snart vil se et lille lys i livet igen. Jeg vil tænde et lys for dig, og din familie.

Kærlige tanker og et stort kram fra
Anne-Marie