Brev til Anne-Marie Østersø: Mit barnebarn vil skifte køn

Kære Anne-Marie

Mit barnebarn er født som pige, men har valgt at blive dreng. Det er en sorg for mig, men jeg viser det ikke. ”Hun” er ikke så gammel, men alligevel accepterer forældrene, at hun gerne vil være dreng. Hun har altid være en drengepige, men ligefrem at skifte køn er voldsomt, og hun skal i behandling.

Jeg er bekymret for, om de begår en fejl. Jeg er nok af den gamle skole, og i min tid var der ingen, der skiftede køn, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om alt det her. Har du et råd til mig? Og kan du se, om hun fortryder?

Venlig hilsen
Anonym

Kære Anonyme

Hvor er det dejligt, at dit barnebarn har forældre, der støtter ham. Med den viden jeg har om kønsidentitet, er jeg ret sikker på, at dit barnebarn ikke i tvivl: Hvis han føler sig som en dreng, er han en dreng.

Jeg kan nu godt forstå, at du synes, det er underligt at skulle vænne sig til. Ligefrem at kalde det en sorg er dog et stort ord. Det er jo hverken dig eller mig, der har haft følelsen af at være født i en forkert krop. Tænk på, at det er fantastisk, at man i dag har mulighed for at hjælpe. Jeg tror, at mange i tidens løb har haft det som dit barnebarn. Men de har holdt det skjult, ligesom man i nogle lande må skjule, at man er homoseksuel. Det er meget trist, når man ikke kan få lov at være sig selv, og heldigvis bor vi i et frisindet land, hvor der er hjælp at hente.

Mit bedste råd er at acceptere dit barnebarns valg. Jeg er sikker på, at det vil lykkes dig med tiden, og at dit forhold til dit barnebarn ikker ændrer sig. Jeg synes også, du skal være stolt af, at han står frem. Måske bunder din forbeholdenhed delvis i, at det er svært for dig at fortælle din omgangskreds om dit barnebarns valg. Jeg ønsker jer alt det bedste.

Kærlig hilsen
Anne-Marie