Mellem himmel og jord

Brev til Anne-Marie Østersø: Provokeret af vegansk kæreste

14. februar 2021 af Dorthe Wamsler. Modelfoto: Panther Media
Line er glad for sin kæreste, men de har det problem, at hun er veganer, og han vil have kød hver dag. Det er så vigtigt for ham, at han overvejer at forlade Line. Clairvoyante Anne-Marie ser det dog for en chance for ham - spørgsmålet er, om han griber den ...

Kære Anne-Marie
Jeg er veganer og har fundet en kæreste, som vil have kød hver dag. Han synes, det er et problem, at vi ikke har de samme værdier, og han er gået så vidt som til at sige, at han nok må forlade mig. Det er jeg meget ked af det, for jeg har aldrig villet bestemme over hans madvaner.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han er flov over mig

Vi holdt jul hos hans forældre, og der syntes han, det var pinligt, at jeg ikke kunne spise den mad, der blev serveret.
Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke begynde at spise kød igen eller gå på kompromis med det, jeg nu engang tror på. Skal jeg sige farvel til ham, eller er der håb?
Kærlig hilsen Line

LÆS OGSÅ: Han vil ikke flytte sammen med mig

Han må acceptere forskellighed

Kære Line
Det er ærgerligt, at din kæreste kommer fra et hjem, hvor man nærmest rynker på næsen af dem, der ikke spiser kød. Det har han taget med sig.
Men skæbnen er lunefuld, for hvorfor skulle I to netop forelske jer? I virkeligheden handler det om, at din kæreste skal lære at acceptere, at vi ikke er ens og har forskellige holdninger til mad.
Det ser dog desværre ud til, at din kæreste har truffet en beslutning, og den må du lade ham føre ud i livet. Hvis kærligheden til dig er stor nok, vil han vende tilbage og acceptere, at du er veganer. Hvis han ikke gør det, er det, fordi det ikke skal være dig og ham. Jeg sender dig et stort kram.

Kærlig hilsen Anne-Marie

Sponsoreret indhold