Mellem himmel og jord

Brev til Anne-Marie Østersø: Udvalgt som mor til hans barn?

6. september 2020 af Dorthe Wamsler. Modelfoto: Panther Media
Tvillingen har en god ven, der er homoseksuel. Han har spurgt, om hun vil være mor til hans barn. Tvillingen vil gerne have familie en dag, men hun havde ikke regnet med, at det skulle være lige nu. Samtidig er hun smigret over tilbuddet, og måske skal hun gribe den chance? Læs clairvoyante Anne-Maries råd her ...

Hej Anne-Marie
Jeg håber, du kan hjælpe mig. Jeg har fået et tilbud, som jeg er meget i tvivl om. Jeg har været ven med en sød mand i mange år. Han er homoseksuel og har spurgt, om jeg vil være mor til hans barn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den bedste mor

Jeg er 28 år og har slet ikke overvejet at få børn nu. Omvendt har jeg endnu ikke fundet den eneste ene, og jeg er også blæst lidt bagover af hans forslag. Jeg savner at have en kæreste, og jeg vil gerne have børn en dag.
Min ven fortæller mig hele tiden, at jeg ville være den bedste mor i verden, og jeg er smigret af hans tilbud. Jeg er også lidt bange for at skuffe ham. Hvad er det rigtige for mig?
Venlig hilsen Tvillingen

LÆS OGSÅ: Jeg gav min bror en søn

Du er forblændet af hans søde ord

Kære Tvilling
Din ven har fanget dig på et tidspunkt i dit liv, hvor du ønsker at møde kærligheden. Du er lidt forblændet af ham og alle hans søde ord, og derfor mærker du ikke ordentligt efter, hvad du selv ønsker.
At sætte et barn i verden for en andens skyld er en stor beslutning. Det er i sidste ende dit valg, men jeg tror, du skal lytte til din indre stemme, som fortæller dig, at du ikke skal være mor lige nu. Fortæl din gode ven, at du er meget smigret over hans tilbud, men at du ikke er klar til at blive mor endnu. Jeg er sikker på, at han vil forstå dig.
Jeg fornemmer, at du nok skal få børn en dag, når du er klar. Der går dog nogle år.

Kærlig hilsen Anne-Marie

Sponsoreret indhold