Mellem himmel og jord

Dødens hus

4. januar 2010 af Søren Johannesen
Familien Westerskov fik lidt mere, end de havde regnet med, da de købte villa i Odense.
Foto: Morten Mejnecke
Foto: Morten Mejnecke

Otte-årige Vaks er en sød og dejlig hund - men en elendig vagthund. Han gør hverken af håndværkere eller fremmede mennesker.

Men forleden rejste han sig pludselig og snerrede og gøede som en gal. Som om der stod et eller andet ovre i hjørnet af stuen, som han slet, slet ikke kunne lide.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Det var lige her, siger 43-årige Susanne og peger mod hjørnet af den smagfuldt indrettede stue i hjemmet i Odense-kvarteret Hunderup. Familien, som ud over Susanne og Vaks tæller far Søren, 42, og børnene Mathias, 16, og Anna Clara, 13, har boet i huset i tre år.

LÆS OGSÅ: Søs Egelind fik en hilsen fra sin afdøde mor

Lågerne åbnede
De har gennemrestaureret huset, som er fra 1927, fra kælder til kvist. Syv-otte lag tapet er blevet pillet af væggene, de tunge gulvtæpper og betongulvet er blevet erstattet af lyse plankegulve, den lyserøde maling ved trappen er fjernet, og i haven er de store træer og det vilde buskads blevet fældet, så lyset atter kan trænge ind.

- Her var faktisk en vindeltrappe, som førte ned til kælderen. Den har vi fjernet, forklarer Susanne om det hjørne, som fik godmodige Vaks til at fare helt i flint.

Læs også: Vredt spøgelse forpester familiens liv

Vaks er ikke den eneste, som har oplevet mystiske ting i hjemmet. Kort efter, at de var flyttet ind, sad familien en aften i sofaen, da lågerne på deres musikanlæg pludselig åbnede og lukkede sig helt af sig selv. Det skete fem-seks gange i løbet af aftenen. Lyset i Susanne og Sørens soveværelse tændte en nat to gange af sig selv, mens Susanne lå alene i sengen.

Da elektrikeren blev tilkaldt for at undersøge installationerne, var beskeden klar: Det burde slet ikke kunne lade sig gøre! Anna Clara har oplevet at se en fi n, gammel dame på badeværelset ovenpå. - Det var rigtig uhyggeligt og mærkeligt. Hun havde hat på. Jeg fik nærmest en klump i halsen, fordi jeg var så bange, fortæller den unge pige, som efterfølgende skrev en dansk stil om oplevelsen.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen hos Østersø: Hun fortæller mig, hvornår depressionen slutter

Stolen rykkede sig
Både Anna Clara og Mathias var i adskillige måneder utrygge ved at være i kælderen. Mathias har dog indrettet sig dernede, trods adskillige uhyggelige oplevelser. Ca. seks måneder efter, vi var flyttet ind, lå jeg en nat i min seng. Jeg var nervøs og lå og vendte mig og kiggede ud i rummet.

Pludselig lød det som om, der var en, der satte sig i en af mine sivstole. Jeg fik et chok og kiggede, og så rykkede stolen sig pludselig 10-20 cm. Jeg skyndte mig at trække dynen op over hovedet, fortæller Mathias, som går i 10. klasse på Giersing Realskole og drømmer om enten at blive politibetjent, soldat eller livvagt. Mathias har også flere gange oplevet følelsen af, at en eller anden lægger hånden på hans skulder, når han sidder og arbejde ved sin computer.

Ny chance
- I starten var det vildt ubehageligt, og jeg fik iskolde tæer. Men nu har jeg vænnet mig til det, siger han. Mathias' kæreste, Isabel, 15, har set en mystisk sort kat spankulere rundt i kælderen for pludselig at forsvinde ud i den blå luft. Og et par gange, når hun har ligget og sovet på Mathias' værelse, er hendes nøgler begyndt at rasle af sig selv ovre på skrivebordet.

- I en periode havde vi vores alarm tilkoblet i kælderen om natten. Men det måtte vi stoppe med. Der var simpelthen så mange fejlalarmer. Vagtselskabet kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, fortæller Susanne, som arbejder som jobkonsulent i Svendborg. Efter at have hørt beretningerne om de forskellige, mystiske hændelser går clairvoyant Anne-Marie Østersø en runde i huset og fornemmer energierne. Bagefter samles vi omkring stuebordet, hvor Anne-Marie fortæller:

- I flere dage har jeg drømt om en gråspurv, som kom hen og satte sig på min hånd. Det handler om at have tiltro til sig selv, siger hun kryptisk, hvorefter hun kommer med en besked, der sender en gysen rundt i sofaen. - I bor i Dødens Hus. Husnummeret er 76, og 7+6 giver 13, som er Døden i tarotsættet. Men det er altså ikke noget, I skal være bange for. Det betyder bare, at I, som bor i huset, får en ny chance.

Hånd på skulderen
Jeg fornemmer en god og positiv energi her. Jeg er ret sikker på, at det er Mathias, som tiltrækker spøgelserne. Han er en 8'er, fordi han er født den ottende, og det betyder, at han tiltrækker spøgelser. Men som regel, når man er hjemsøgt, er det fordi, der er en fra den anden side, der har et budskab til en. Måske er der en, som gerne vil fortælle Mathias noget, forklarer Anne-Marie og kredser længe om det, at Mathias føler, at der er en, der lægger hånden på hans skulder, når han sidder ved sin computer.

- Det er faktisk enormt smukt. Det viser, at der er en, der beskytter dig. Jeg tror, det er din oldefar på din fars side. Han vil hjælpe dig med det, du går og tumler med. Det skal du bruge positivt, siger hun. - Det må være oldefar Leif, som døde i 2006. Han var en meget kreativ sjæl og byggede bl.a. fuglehuse, siger Susanne og finder familiealbummet frem.

Gammel dame
Ej, hvor sjovt, jeg drømte jo netop om fugle, smiler Anne-Marie Østersø. Med hensyn til damen på badeværelset, som Anna Clara så, mener Anne-Marie, at der er tale om en kvinde, som har været død i adskillige hundrede år.

- Hun er en gammel sjæl. En meget ordentlig dame, som er vant til at have dyr omkring sig. Det er måske derfor, Vaks har reageret så voldsomt. Dengang hun boede her, var her landbrug. Måske i 1700-tallet. Det er hende, der har tændt for lyset og fået musikanlægget til at opføre sig mærkeligt, fortæller Anne-Marie, som beslutter sig for at sende den gamle dame tilbage til den anden side. Oldefar Leif får derimod lov at blive i Dødens Hus.

TILBAGE TIL GALLERIET

Sponsoreret indhold