Helbredt for angst

Jeg har en datter som er meget anderledes end alle andre, og som går sine egne veje. Hun led på et tidspunkt af angst, men det gør hun ikke mere. Angsten forsvandt, da hun besluttede sig for at gå ud af gymnasiet.
Alligevel er jeg bekymret. Hun har ingen uddannelse, men tager jobs her og der og får egentlig hverdagen til at fungere.

Hun siger selv, at hun er glad og tilfreds, men er hun nu også det? Hun bor i en lille etværelses lejlighed, og jeg kunne godt tænke mig, at hun flyttede til noget større. Hun klarer sig selv økonomisk, og det er jeg selvfølgelig glad for.

Jeg har også to sønner, som har gode job og bor i hus. De er dog en del ældre end deres lillesøster, men jeg ønsker det samme for hende. Kan du se, om min datter tager sig sammen til at få en uddannelse og på den måde komme videre i livet?

Jeg synes, du skal være stolt af, at din datter tør gå sine egne veje. Det nemmeste er at gøre som alle andre.

Du har ingen grund til bekymring, og du kan sagtens stole på, at hun har det godt og trives med den tilværelse, hun har valgt. Hun har ikke behov for at bo i et stort hus, for hun har indset, at livet er meget mere end materielle goder. Hun er en spirituel sjæl, og jeg er sikker på, at hun vil komme til at arbejde med det spirituelle.

Jeg er ikke psykolog, men jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at din datter muligvis har helbredt sig selv for sin angst ved at at tage kontrol over sin tilværelse i stedet for at forsøge at leve op til alle de forventninger, I har haft til hende. Måske er det netop de forventninger, der har givet hende angst.