Mellem himmel og jord

Jeg frygter syv års ulykke

23. oktober Af Anne-Marie Østersø
Foto: Shutterstock
For to år siden tabte Tina et spejl, der gik i stykker. Siden har hun mistet kæreste, job og lejlighed. Er der mon noget om myten om, at et knust spejl betyder syv års ulykke?
Ung kvinde spejler sig i et knust spejl.

For to år siden tabte Tina et spejl, der gik i stykker. Siden har hun mistet sin kæreste, sin lejlighed og sit job. Hun har hørt, at det ødelagt spejl betyder syv års ulykke, og nu vil hun vide, om der venter hende mere dårligt de næste fem år.

Jeg kender godt til myten om de syv års ulykke, men selv om jeg tror på meget overnaturligt, tror jeg også, at det, vi sender ud, er det, vi får igen: Hvis man tænker, at noget vil gå skidt, så går det skidt.
Derfor skal Tina have vendt sit tankemønster. Det, hun har oplevet, er slet ikke så dårligt. Kæresten var ikke den rette, og nu bor hun et bedre sted. Jobbet var bare et job, og nu er hun i gang med en uddannelse.

Alt i alt kan jeg ikke se, det går så skidt for Tina. Jeg er godt klar over, at det har været hårdt at komme igennem, men nu er det overstået, og måske kan Tina snart se meningen med det hele.

Der venter hende en masse godt, og først og fremmest vil hun snart møde en ny mand.
Dermed fik vi vendt billedet, og det er også et spejl, der blev smadret.

Skriv til Anne-Marie

Har du brug for gode råd om kærlighed, job, familie og økonomi, kan du skrive til clairvoyant Anne-Marie Østersø på mail: [email protected]

Ønsker du at blive ringet op af Anne-Marie, skal du oplyse dit telefonnummer. Der ringes til de udvalgte hver mandag kl. 15-17 og onsdag kl. 9-11.

På grund af mange henvendelser er det desværre ikke muligt at svare alle via brevkassen eller telefonisk.

Sponsoreret indhold