Jeg har længe tænkt på at spørge dig, om du kan se noget om mit og min datters forhold i fremtiden – hvis der er nogen fremtid for os!
I morgen er det præcis et år og fire måneder siden, jeg sidst så min datter. Hun og hendes mand valgte i al hemmelighed at flytte til en anden landsdel, og samtidig brød de kontakten til hele familien. Efter de var rejst, sendte min datter en mail, hvor hun skrev, at hun ikke ønskede kontakt med os.
Vi er alle et stort spørgsmålstegn, da vi ikke forstår, hvad vi har gjort galt. Vi gætter på, at hun har følt sig presset, fordi vi spurgte til hendes og hendes mands fremtidsplaner med hensyn til job og den slags.
Svaret var, at hun ikke mente, hun kunne passe et job, hvis hun ikke havde en bil. I banken kunne hun ikke få et lån, når både hun og hendes mand var på dagpenge.
Min datter spurgte, om jeg ikke ville købe en bil til dem. Det ville jeg ikke, men set i bakspejlet skulle jeg nok have gjort det, for så havde vi stadig haft kontakt. Det bebrejder jeg mig selv i dag.
Min datter har Aspergers, men jeg synes, hun lever i en fantasiverden, hvor hun ikke tager ansvar. Samtidig savner jeg hende. Får jeg hende at se igen, eller skal jeg acceptere bruddet? Måske er det vores egen fejl, for vi har før hjulpet hende økonomisk.

Question

Jeg har længe tænkt på at spørge dig, om du kan se noget om mit og min datters forhold i fremtiden – hvis der er nogen fremtid for os!

I morgen er det præcis et år og fire måneder siden, jeg sidst så min datter. Hun og hendes mand valgte i al hemmelighed at flytte til en anden landsdel, og samtidig brød de kontakten til hele familien. Efter de var rejst, sendte min datter en mail, hvor hun skrev, at hun ikke ønskede kontakt med os.

Vi er alle et stort spørgsmålstegn, da vi ikke forstår, hvad vi har gjort galt. Vi gætter på, at hun har følt sig presset, fordi vi spurgte til hendes og hendes mands fremtidsplaner med hensyn til job og den slags.

Svaret var, at hun ikke mente, hun kunne passe et job, hvis hun ikke havde en bil. I banken kunne hun ikke få et lån, når både hun og hendes mand var på dagpenge.

Min datter spurgte, om jeg ikke ville købe en bil til dem. Det ville jeg ikke, men set i bakspejlet skulle jeg nok have gjort det, for så havde vi stadig haft kontakt. Det bebrejder jeg mig selv i dag.

Min datter har Aspergers, men jeg synes, hun lever i en fantasiverden, hvor hun ikke tager ansvar. Samtidig savner jeg hende. Får jeg hende at se igen, eller skal jeg acceptere bruddet? Måske er det vores egen fejl, for vi har før hjulpet hende økonomisk.

Kærlige tanker fra Anne-Marie · Accepted Answer

Først har jeg lyst til at sige, at du på ingen måde har grund til at bebrejde dig selv noget som helst. Din datter og hendes mand lever over evne og skylder sikkert til højre og venstre – formentlig også husleje, og det er derfor, de er flyttet langt væk.
Dårlig økonomi tager hårdt på et parforhold, og derfor går der formentlig ikke mange år, før din datters går i stykker, og hun vender hjem igen.

Men jeg håber, du har lært den lektie, at man kun skal hjælpe sine børn økonomisk, hvis der er en rigtig god grund til det. Ellers giver det bagslag. Så når din datter står der igen, skal du hjælpe hende på alle andre måder end ved at låne hende penge.

Lån ikke din datter flere penge

Kære Anne-Marie

Fanget i konflikten

Kære stenbuk

Flere svar

Stemplet som alkoholiker af veninden

Veninden forstår mig ikke

Usikkerheden går i arv

Veninderne er uvenner

Jeg frygter, at skilsmissen koster mig mine børn

Veninden arbejder sort

Svært at forlade psykisk syg kæreste

Skal jeg give slip på veninden?

Mest læste

Brian var ved at miste livet efter en cykelulykke

Geir reddede Ingelas datter

Fraskilt mor hænger på fars valg af fornavn til deres 13-årige søn

Vi levede på en løgn

Børnebidrag og efterskole