10 elektroder i hjernen hjalp kvinde med livslang depression

De seneste år har hjerneforskere eksperimenteret meget med elektricitet som behandling af depression, og nu har et eksperthold udgivet et nyt studie, der tager forskningsfeltet et skridt videre, skriver Videnskab.dk. 

Eksperterne har implanteret ti elektroder i hjernen på en 36-årig, svært depressiv kvinde. Når elektroden opfanger, at hendes hjerne viser tegn på at være på vej ind i en depression, giver den automatisk et mildt stød. 

– Det er højinteressant, at studiet demonstrerer, at det her kan lade sig gøre, og at det findes, siger Martin Balslev Jørgensen, overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Den 36-årige kvinde oplevede et markant fald i sine depressive symptomer en uge efter behandlingen. Men forsøget skal gentages i flere patienter, for at være sikker på, at andre oplever den samme gavnlige effekt, understreger han.

Første skridt

Forskerne opdagede, at de depressive symptomer, kvinden beskrev, matchede aktivitetsmønstre i hendes amygdala – den mandelformede kerne i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

Da man nu kendte det sted, der sandsynligvis forårsagede kvindens svære depressive symptomer, kunne de give strøm til præcis det område. Elektroderne kunne også opfange, hvornår der var depressiv aktivitet, så den kun satte ind, når det var nødvendigt.

Selv om elektroderne hjalp den 36-årige kvinde, er det nye studie kun det første forsigtige skridt på en ekstremt lang vej mod en dag at kunne behandle alle svært deprimerede ved såkaldt dyb hjernestimulation, hvor læger sætter højtavancerede, personaliserede elektroniske anordninger ind i menneskehjerner.

Alvorligt indgreb

– Vi kan ikke konkludere noget ud fra ét forsøg med én patient. Forskerne beviser, at det kan lade sig gøre, men ikke, hvorvidt det er en god idé at gøre, bemærker Poul Videbech, som er professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup, til Vidennskab.dk.

For at gentage forsøget kræver det villige forsøgspersoner, og det er med god grund langt fra alle med depression, der har lyst til at få sat elektroder ind i hjernen, pointerer Martin Balslev Jørgensen til Videnskab.dk.

– Operationen indebærer, at du åbner kraniet, så det er et temmelig invasivt indgreb for at sige det mildt. Derfor opererer man ikke elektroder ind i hjernen på den gennemsnitlige depressive patient, siger han.

Depressionen skal derfor være meget alvorlig, fordi operationen kan gå ind og påvirke hjernen uhensigtsmæssigt. Elektronerne kan forårsage infektioner, og man har set, at Parkinsons-patienter kan få et kognitivt dyk, nogle kan udvikle ludomani, og der er en vis selvmordsrisiko forbundet med operationen, fortæller Martin Balslev Jørgensen.

Lindrende stød

Allerværst kan det gå, hvis kirurgen kommer til at punktere et blodkar, så patienten får en invaliderende eller dødelig hjerneblødning, omend det kun sker for ganske få, supplerer Poul Videbech og fortsætter:

– Risici ved dyb hjernestimulation er meget begrænsede. Over hundredetusinde er blevet opereret for Parkinsons, så lægerne er klar over, hvad de gør, men selv ubehagelige usandsynlige bivirkninger er en katastrofe, hvis de rammer en selv, siger Poul Videbech til Videnskab.dk.

Dyb hjernestimulation er i vækst som behandling af andre hjernesygdomme, og mange med epilepsi, Parkinson’s syge og bevægelsesforstyrrelsen dystoni oplever en lindring af deres symptomer, når de får sat stød til hjernen via elektroder monteret i eller uden på kraniet.

Det giver grund til at tro, at deprimerede også kan få gavn af behandlingen. Især hvis forskere finder andre biomarkører end aktivitet i indopererede elektroder, de kan stimulere elektrisk, så folk kan undgå at få åbnet kraniet, mener Martin Balslev Jørgensen.

– Depression er en forfærdelig lidelse, som forringer folks livskvalitet, og vi kan ikke kurere den med medicin, så jeg håber, at forskere kan finde en mindre invasiv måde at gøre det på, siger han til Videnskab.dk.