Sund

4-dages Kuren: Tab dig op til 5 kilo

10. april 2017 af Joan Andersen. Foto: Panthermedia
Panthermedia
Mangler du at smide et par kilo, inden sommerkjolen passer? Prøv kræfter med 4-dages Kuren, og se kiloene forsvinde så let som ingenting.
4-dages kuren

Tab dig 5 kilo på blot 4 dage. 4-dages Kuren gik sin sejrsgang i 1980’erne, blev genoplivet i slutningen af 1990’erne under navnet Stewardessekuren, og den virker stadig.

Læs også: Holbæk-modellen - tab dig uden sult

Er du i tvivl om, hvilken kur, der passer til dig?

Få et overblik over de mest populære og effektive kure på Letliv.dk

Bogen om 4-dages Kuren

I 1985 udkom bogen om 4-dages Kuren af Margaret Danbrot. Et årti senere kom kuren igen på banen, denne gang under navnet Stewardessekuren. I virkeligheden ved ingen rigtig, hvor kuren stammer fra. Den var allerede kendt i forskellige former, da bogen udkom, og gennem de næste mange år blev den endnu mere kendt. Med god grund.

Kuren er effektiv til dig, der vil tabe nogle kilo i en fart for at se endnu bedre ud i yndlingskjolen. Den kan også bruges som kickstart til en egentlig slankekur eller livsstilsomlægning.

Guide: 6 alternativer til smør

For at få fuld effekt af kuren, skal den følges til punkt og prikke, skriver forfatteren i bogen, men om du spiser entrecôte, oksemørbrad, hakkebøf, lammekortelet eller kyllingebryst er i teorien ligegyldigt.

Kuren er meget kalorielet. Du kommer til at tabe dig, uanset om du vælger et fedtfattigt stykke kylling eller fed lam.

Kød og grøntsager

Kuren har fokus på protein fra kød og æg, kulhydrater kommer næsten udelukkende fra grøntsager, som bliver forsødet hist og her med lidt frugt. 4-dages Kuren undgår helt korn- og mejeriprodukter.

Du risikerer at opleve let svimmelhed, hvis du går for hårdt til den i motionscenteret, formentlig fordi du får meget få kalorier. Mærk efter og stop, hvis du bliver utilpas.

Spis æg til morgenmad

Du vil kunne opleve at få hovedpine, da kuren er en kold tyrker for sukkerafhængige. Du får i fire dage meget få kulhydrater og slet ingen sukker. Hovedpinen kan i nogle tilfælde afhjælpes ved at drikke en kop bouillon.

Husk at drikke rigeligt med vand, minimum 2 liter, gerne det dobbelte.

Vær opmærksom på, at du først taber tarmindhold og dræner kroppen for væskeophobninger, som tit opstår, når man spiser mange kulhydrater fra brød, pasta og den slags. Dernæst smider du fedtet.

Kuren er et quick fix, en hurtig løsning til dig, der har brug for at blive en smule mindre i en fart.

Proteiner gør dig klogere og slankere

Ude og Hjemmes slankeguides

På What2read.dk finder du alle vores bedste slankeguides til salg fra 19 kr. Besøg siden her

Sponsoreret indhold