Sund
5 ting der sker i kroppen, når du spiser mange fibre
28. november 2022 Af Jerk W. Langer. Foto: Shutterstock.
En af de allerbedste investeringer, du kan lægge på tallerkenen, er flere kostfibre og fuldkorn. Her er fem af de mange gevinster i kroppen, som du kan opnå ved at fylde på med fibre.

Læs her, hvilke fem ting der sker i kroppen, når du spiser mange fibre:
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
- Tarmfloraen omdanner kostfibre til en myriade af supersunde stoffer, der optages i kroppen og gavner hjerne, immunsystem, blodsukkerregulation, vægt og mange andre funktioner. Blandt andet stabiliserer de blodsukker og appetit samt holder immunsystemet i topform, så det ikke udløser leddegigt, allergi og mange andre tilstande.
- Fibre og fuldkorn sænker faren for tidlig død ganske markant og forebygger blandt andet hjerte-kar-sygdom, type-2 diabetes, kræft, lungesygdom og infektioner. Kvinder, der spiser flest fuldkornsprodukter, har i gennemsnit 32 procent lavere risiko for at dø tidligt, sammenlignet med dem som spiser færrest fuldkorn. For mændenes vedkommende er den tilsvarende beskyttelse 25 procent, rapporterer fagtidsskriftet British Journal of Nutrition.
- Fibre er effektive til at slippe af med farligt fedt inde i maven og dermed bekæmpe den skadelige inflammation, der ligger bag mange af vores dårligdomme. Da forskere fulgte 1,4 millioner personer gennem en årrække, havde dem med det højeste fiberindtag 17 procent lavere risiko for lungekræft. Der var også gevinst hos rygere, formentlig fordi fibrene dæmper den inflammation, der er med til at udvikle kræft. Kostfibre er ikke en genvej til at fortsætte med at ryge, for gevinsten ved rygestop er mange, mange gange større.
- Fibrene kommunikerer med hjernen via den forbindelse, som findes mellem tarmbakterierne og hjernecellerne. Kemiske signalstoffer dannet fra fibrene passerer op til hjernen og er blandt andet med til at løfte humøret.
- Såkaldt opløselige kostfibre svulmer i tyndtarmen og tyktarmen op til en geléagtig masse ved at binde væske. Denne gel binder en del af madens kolesterol, som så ikke optages i kroppen, men i stedet forsvinder ud i toilettet.

Læs også