Aarhus har de smukkeste piger

Varme piger fryser som bekendt ikke, og kvinderne på gågaden reklamerer fint for det slogan, der siden 1938 har solgt Aarhus, nemlig ”Smilets By”.
Smukkest i Aarhus
Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af YouGov for metroxpress, mener hver fjerde adspurgte mand, at Aarhus har de smukkeste piger. København med Nyhavn, Tivoli og Den Lille Havfrue, men åbenbart knap så kønne piger, er henvist til andenpladsen, og derefter følger Aalborg og Odense.
LÆS OGSÅ: 16-årig fødte i toilettet
”Et smil er den korteste afstand mellem to mennesker”, sagde salig Victor Borge. Derfor må de århusianske piger, indfødte såvel som tilflyttere, være tæt knyttet til hinanden. De smiler nemlig tit og bredt, og det er således ikke kun Danmarks p.t. smukkeste, 17-årige Jessica Hvirvelkær fra Aarhus, alias Miss Danmark, der har let til smil.

Skønhed er mange ting
Men hvorfor der er så mange pæne piger i Aarhus? Heidi Bergholdt, 53, kommer med en forklaring. Hun har siden 1984 ejet og drevet modelbureauet Casablanca, og hun har 1.250 modeller fra 0-70 år i sin stald.
Århusianske Heidi Bergholdt lever til UG med kryds og slange op til skønhedsundersøgelsens konklusion om de kønne piger i byen. Men ifølge Heidi har Aarhus ikke patent på de pæne piger, og p.t. er hun ved at starte en afdeling op i København.
– Hvad kendetegner en pæn pige, Heidi?
LÆS OGSÅ: Alle Milles fem børn endte på børnehjem
– Et smukt udseende er ikke nok. Med til skønhed hører mange ting, bl.a. intelligens, personlighed og selvstændighed. Ofte er de smukkeste ikke klar over, at de er det, fordi skønhed er en kombination af mange ting, inklusive selvværd og udstråling. Ordentlighed og velopdragenhed er lige så vigtigt som det ydre. Internationalt kommer du som model ingen vegne med en smukt ydre, hvis ikke alt det andet er i orden.
– Kan store piger være lige så smukke som piger med idealvægt?
– Absolut. Vi har mange pluspiger størrelse 44-48 i stalden, og de er lige så smukke som vores tynde modeller.
Læs alt om de smukke piger i Aarhus i Ude og Hjemme nr. 9, der er på gaden onsdag den 2. marts 2016.
