Bakterier kan indtage din mad i "grøn revolution"
Du har sikkert hørt, at mange flere mennesker på Jorden vil gøre det nødvendigt, at du spiser græshopper, larver eller andre insekter i fremtiden.
Nu kommer forskerne med en melding, der kan gøre det endnu værre – eller bedre, afhængig af øjnene, der ser, og tungen, der smager: Fremtidens bæredygtige fødevarer er lavet af bakterier. Det skriver Videnskab.dk.
– Jeg kunne forestille mig, at vi står overfor en grøn revolution, hvor cyanobakterierne bliver en ny afgrøde, siger professor Poul Erik Jensen, professor i plantebaserede fødevarer hos Fakultet for Ingrediens og Mejeriteknologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Cyanobakterier er rige på blandt andet proteiner, og ifølge professoren kan de som noget helt særligt dyrkes i store tanke og kræver ikke meget andet end sol og varme.
Proteinerstatning i pulverform
De kan endda leve af spildevand fra fødevareindustrien – og så opsuger de en masse CO2, mens de vokser. Når de er høstet, kan de bruges som pulvererstatning for et væld af ingredienser i de fødevarer, du kender i dag.
– Cyanobakterier kan bidrage med protein i køderstatninger. I pølser eller i bagværk kunne man også forestille sig at bruge dem i stedet for mel, forklarer professor Poul Erik Jensen.
Læs mere på Videnskab.dk: Ny serie: Bakterier kan hjælpe med den grønne omstilling
På den måde kan vi faktisk erstatte noget af det protein, vi får fra importeret soja. Noget, der ellers skal bruges landjord for at dyrke.
Soja kræver ofte, at man rydder regnskov for at skabe dyrkningsarealer, hvilket eksempelvis sker i Sydamerika.
Danmark importerer hvert år 1,8 millioner tons soja til især grisefoder. Det gør os til ét af de mest sojaimporterende lande i verden.
Kanelsnegle på menuen
For at blive klogere på, hvad cyanobakterierne mere præcist kan bidrage med på fødevarefronten, har studerende på Københavns Universitet arbejdet med cyano-pulver.
De forsøgte blandt andet at tage et første skridt med at bage pulveret ind i kanelsnegle som en erstatning for mel.
– Det kunne da godt spises, men det var fuldstændig grønt. Kanelen kunne ikke overdøve smagen af alger, men det kan vi arbejde med, siger Poul Erik Jensen, som blev forsøgskanin på de studerendes prototype.
Han fortsætter:
– Cyanobakterier smager ikke dårligt, men de smager heller ikke specielt godt. Men da det første mælk kom ind på mejerierne, smagte det sgu heller ikke godt, indtil man fandt ud af, hvordan man skulle behandle det ved at køle det ned og sørge for at få det forarbejdet hurtigt.
Produktion som på andelsmejerier
Men hvor og hvordan skal cyanobakterierne overhovedet produceres?
Ifølge Poul Erik Jensen kan produktionen i princippet foregå på danske gårde i glasklare containere.
– Tomme drivhuse eller staldbygninger kunne laves om, så man kunne dyrke cyanobakterier. For at få sollys kunne man skifte taget på bygningen ud med plast eller glas for derefter at dyrke bakterierne i store glasklare containere i staldbygningerne, funderer Poul Erik Jensen.
Læs mere på Videnskab.dk: Vi kan takke svampearter og bakterier for lækre oste, vine og øl
På den måde ville man kunne dyrke bakterierne, som vi producerer mejeriprodukter. I dag indsamler andelsmejerier mælken, som køerne har produceret, og laver den til drikkeklar mælk, smør og ost.
Ifølge Poul Erik Jensen kan landmændene efter samme model dyrke cyanobakterier for derefter at få specialiserede bakterie-mejerier til at hente dem og lave dem om til produkter som protein, sukker, fedtstoffer og måske endda en ny generation af biobrændsel.
Snart konkurrencedygtig
Professor Poul Erik Jensen fortsætter arbejdet med cyanobakterier til brug i fødevareindustrien.
Han spår, at vi inden for de næste 3-5 år vil se mange flere cyanobakterier i fødevarer, blandt andet som erstatning for kød, ligesom vi i dag ser blandt andet cyanobakterie-produktet Spirulina i smoothies.
Derudover er professoren ved at starte et projekt op, som skal undersøge hurtigvoksende arter af cyanobakterier til produktion af aromatiske aminosyrer og såkaldte phyenylpropanoider, der kan bruges som antioxidanter og farvestoffer.
– Vi forventer, at hurtigvoksende cyanobakterier vil øge produktiviteten og dermed i løbet af de næste 3-5 år vil gøre cyanobakterier i stand til at konkurrere med de nuværende etablerede bioteknologiske produktionsorganismer såsom gær, siger han.
Andre artikler på Videnskab.dk
Fremtidens gadelamper kan være oplyst af alger
Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet
Kan vi springe koens fire maver over og spise græsset selv?
