Sund

Bliv religiøs og mindre stresset

14. januar 2014 af Mette Skøtt, foto:AOP
Religion kan være et aktivt middel mod stress på arbejdet. Ny forskning viser nemlig, at religiøse folk har et filter, der får dem til at sortere ting fra, så de ikke bliver helt så pressede som de ikke-religiøse.

Måske tror du ikke på en hujende papfis og det må du sådan set gerne blive ved med ikke at gøre, men så kan du også være en af dem, der er mere udsat for stress.

Nye undersøgelser viser nemlig, at folk med en tro har en buffer, der holder visse ting som stress på afstand.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du stress.

Senior psykolog ved The Health and Safety Laboratory i Stockport, doktor Roxane Gervais, star bag undersøgelserne og har igennem samtaler og interviews med folk i job arbejdet sig frem til resultatet.

Hvor tilfreds er du?

Senior psykolog doktor Roxane Gervais ville vide, hvor tilfredse medarbejderne var med deres jobs.

LÆS OGSÅ:Træn og undgå stress

Studiet konkluderede at medarbejdere, der er aktiv religiøse, generelt har et lavere niveau af nervøsitet, depression, udmattelse og en højere følelse af at livet giver mening.

De religiøse medarbejdere sagde blandt andet at den faktor, at de tror på noget, giver en følelse af at der findes noget højere og samtidig gav det dem mere selvværd.

Til det siger Doktor Roxane Gervais:

-Fordi tempoet i både arbejdsliv og privatliv hele tiden bliver højere, så længes folk også mere efter en mening med livet, og især den yngre generation hungrer efter mere end blot en løncheck i slutningen af måneden.

LÆS OGSÅ: Tips til hvordan du slipper af med dine dårlige stress-vaner

Bonus er sundere livsstil

Studierne er blevet fremlagt på en årlig konference i Bristol, The British Psychological Society's Division of Occupational Psychology, hvor de slog fast at arbejdsplaser blandt andet på baggrund af de nye undersøgelser ikke bør skyde religiøsitet fra sig, og at religiøse personer generelt også har en sundere livsstil og færre sygedage.

Sponsoreret indhold