Børn med underlige sanseoplevelser udvikler oftere psykisk sygdom

I et nyt studie har forskere undersøgt psykoseoplevelser hos 1.600 børn på 11-12 år for at finde ud af, om den type oplevelser kan være et tidligt tegn på psykiske problemer. Det skriver Videnskab.dk.
Når man sorterer de normale børnefantasioplevelser fra, er der 10 procent af børnene i studiet, der har haft oplevelser, som man vil kalde psykoseoplevelser.
De har for eksempel flere gange følt, at fjernsynet talte direkte til dem. De har følt, at de kunne læse andres tanker, og at andre kunne læse deres tanker, eller de har hørt stemmer og set mennesker eller ting, som ikke er der.
Læs mere på Videnskab.dk: Børn af forældre med skizofreni har dårligere motorik
Blandt de børn er der tre gange så mange, der efterfølgende får en psykiatrisk diagnose, inden de er fyldt 18 år, end blandt børn, som ikke har haft den slags oplevelser.
– Langt de fleste af dem udvikler altså ingen psykisk sygdom, inden de er fyldt 17 år. Tidligere har man tænkt sådan her om psykose: Enten var man alvorligt psykisk syg, eller også havde man ingen tegn på psykose. Det her studie tyder på, at psykoseoplevelser kan optræde hos børn, som er helt velfungerende, siger læge og forsker Martin Rimvall.
Overlæge, ph.d. og klinisk lektor i børne- og ungdomspsykiatri på Syddansk Universitet Anne Dorte Stenstrøm har skrevet ph.d.-afhandling om tidlige tegn på skizofreni hos børn. Hun har ikke deltaget i det nye studie, men hun har læst det for Videnskab.dk. Hun roser studiet for at være meget solidt og velgennemført.
– Psykoseoplevelser kan være udtryk for, at barnet er mere sårbart og måske i mistrivsel , siger hun.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Usynlige venner kan gavne børns udvikling
Så hvornår skal du blev bekymret som forælder:
– Hvis dit barn trives, så skal du ikke være bekymret, hvis det nogle gange hører stemmer, og du skal ikke begynde at screene dit eget barn, for at finde ud af om det har unormalt underlige oplevelser, siger Martin Rimvall.
Men hvis barnet har andre problemer, måske har tegn på angst, bliver mobbet eller generelt ikke trives, så skal du være opmærksom, understreger begge forskere over for Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
Skizofreni: Hvad sker der i hjernen, når man hører stemmer?
Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har flere psykiske problemer allerede som syv-årige
Mindfulness kan hjælpe mennesker med skizofreni