Sund

Er du stresset?

11. august 2013 af Jerk W. Langer, Foto: All Over Press
Stress er blevet en epidemi. Vi har mere travlt end nogensinde, og mange af os har rigtig svært ved at koble fra, slukke for computer, smartphone og tv og bare være os selv i stilheden. Her på siden får du en test, så du kan tjekke dit eget stress-niveau.

Føler du, at kravene fra arbejde, familie og skole overstiger din formåen?

Oplever du, at kroppen gennemstrømmes af stresshormoner, og hjernen skifter fra at tænke konstruktivt til at blive primitiv, hvor det bare handler om at overleve her og nu?

At hjertet banker, vejrtrækningen øges, maven trækker sig sammen, du småsveder og får sukkertrang?

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ja, så er du nok stresset.

Test dit eget stressniveau ved at tage testen på denne side. I næste uge får du gode råd til at komme igennem en stresset hverdag og fjerne de mest stressende udfordringer.

STRESS-TEST

Vælg ved hvert spørgsmål det svar, der bedst beskriver, hvordan du typisk reagerer.Tæl dine point sammen og læs beskrivelsen nederst på siden.

Mulige svar

5 = Altid
4 = Det meste af tiden
3 = Ofte
2 = Ikke ret ofte
1 = Omtrent aldrig

Spørgsmål

1. Jeg føler, jeg har travlt.

2. Jeg tjekker min smartphone.

3. Jeg påtager mig for stort et ansvar.

4. Jeg taler hurtigt og haster gennem en samtale.

5. Jeg mister hurtigt tålmodigheden over for børnene.

6. Jeg kører generelt hårdt på i stedet for at afsætte den nødvendige tid.

7. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg tager en slapper i fritiden i stedet for at foretage mig noget praktisk.

8. Jeg synes ikke, at jeg har tid til at dyrke en hobby.

9. Jeg gør flere ting på samme tid.

10. Jeg er kritisk over for den måde, andre udfører deres arbejde på.

11. Jeg bliver irritabel.

12. Under bilkørsel øger jeg farten for at nå over, før trafiklyset skifter til rødt.

13. Jeg bliver utålmodig, når jeg skal vente eller bliver forstyrret.

14. Jeg stræber efter at forbedre min stilling og mine resultater.

15. Jeg søger andre menneskers respekt og beundring.

SCORE

Læg dine point sammen og læs resultatet her:

15-27 point: Du er understimuleret og mangler udfordringer.

28-46 point: Du har fundet en god balance i dagligdagen.

47-55 point: Du er sårbar over for stress og bør tage dine forholdsregler.

56-75 point: Du er meget udsat for at knække sammen på grund af stress. Du må virkelig gøre en indsats for at få mere ro i dagligdagen.

LÆS OGSå: 5 gode råd mod stress

LÆS OGSÅ: Juster dit humør med farver

Sponsoreret indhold