Sund

Er du stresset? Test dig selv

2. marts 2020 Af Jerk W. Langer. Foto: Panthermedia
Alt skal gå stadigt hurtigere, og du kender sikkert til, at du ikke har tid til at falde til ro. Man kobler ikke fra, men presses hele tiden af nye opgaver uden at få noget gjort færdigt. Man er konstant på. Test dig selv her og find ud af, om du er stresset.
Er du stresset? Test dig selv

Det gør stress ved dig

Vi har mere travlt end nogensinde før trods alle vores moderne hjælpemidler. Måske snarere på grund af dem, for mange har virkelig svært ved at koble fra, slukke for computer, smartphone og sociale medier og bare være sig selv og reflektere over dagens hændelser og indtryk.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: Så farligt er stress

Når kravene fra omgivelser overstiger ens formåen, bliver man stresset. I starten mærker du hjertebanken, tør mund, rystende og svedige hænder og en indre, knugende fornemmelse i maven. Bliver det ved, kommer søvnproblemer, træthed i dagtimerne, man gider ikke foretage sig noget, mister initiativ og virkelyst, er træt af sit arbejde og svinger i humøret. Når det bliver alvorligt, begynder det at gå ud over langtidshukommelsen, man har svært ved at være sammen med andre mennesker, måske uregelmæssig menstruation, kroniske maveproblemer, smerter, dårlig modstandskraft, forhøjet blodtryk og vægtstigning.

Mange hilsner Jerk W. Langer

Læs også: Er du stresset?

Test dig selv: ER DU STRESSET

Her kan du vurdere dit stressniveau ved hjælp af en test, som Jerk W. Langer har udarbejdet. Den giver et bud på, om du skal arbejde på at komme bedre gennem en stresset hverdag med mange udfordringer. Til hvert spørgsmål finder du det pointtal, som beskriver, hvordan du typisk reagerer i den pågældende situation. Læg pointene sammen, og se konklusionen nedenfor.

Læs også: Jeg gik ned med stress

Skala:

5 point = Altid

4 point = Det meste af tiden

3 point = Ofte

2 point = Ikke ret ofte

1 point = Omtrent aldrig

Læs også: Gode råd om stress

Giv point til disse spørgsmål:

- Jeg føler, at jeg har travlt.

- Jeg tjekker min smartphone ofte.

- Jeg påtager mig for stort et ansvar.

- Jeg taler hurtigt og haster gennem en samtale.

- Jeg mister hurtigt tålmodigheden over for børnene.

- Jeg kører generelt hårdt på i stedet for at afsætte den nødvendige tid.

- Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg tager en slapper i fritiden i stedet for at foretage mig noget praktisk.

Læs også: Kan børn få stress?

- Jeg synes ikke, at jeg har tid til at dyrke en hobby.

- Jeg gør flere ting på samme tid.

- Jeg er kritisk over for den måde, som andre udfører deres arbejde på.

- Jeg bliver irritabel.

- Under bilkørsel øger jeg farten for at nå over, før trafiklyset skifter til rødt.

- Jeg bliver utålmodig, når jeg skal vente eller bliver forstyrret.

- Jeg stræber efter at forbedre min stilling og mine resultater.

- Jeg søger andre menneskers respekt og beundring.

Læs også: Lidt stress er sundt

Resultat:

15-27 point: Du er understimuleret og mangler udfordringer.

28-46 point: Du har fundet en god balance i dagligdagen.

47-55 point: Du er sårbar over for stress og bør tage dine forholdsregler.

56-75 point: Du risikerer at knække sammen af stress. Gør virkelig en indsats for at skabe mere ro i dagligdagen.

Læs også: Sådan bekæmper du stress

Sponsoreret indhold