Et slag i hovedet kan gøre dig psykisk syg

Der er ingen tvivl om, at det er meget fristende at "glemme" cykelhjelmen i garderoben og tage af sted uden. For helt ærligt, man ligner jo en kæmpe idiot med sådan en skal på hovedet og det ødelægger også den frisure, som sikkert har taget lang tid at sætte.
LÆS OGSÅ: Om den skæbnesvangre dag, da det for alvor gik op for Maria Hirse, at hun var syg
Men samtidig er du nok også glad for, at du har mulighed for at sætte en frisure, og mulighed for at cykle af sted til job (i hvert fald muligheden for at få lønnen), og muligheden for at opleve så enormt mange andre ting.
Den mulighed har du ikke, hvis du er død. Og du har den heller ikke rigtig, hvis du går ned med en psykisk sygdom, der ødelægger og nedsætter din livskvalitet. Og det er der stor risiko for, hvis du falder af cyklen og slår hovedet.
400 procent større risiko
Ny forskning fra Region Hovedstadens Psykiatri viser nemlig, at der er en stor øget risiko for at udvikle en psykisk lidelse, hvis dit hoved kommer til skade.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke drikke vand med citronskiver i
Forskerne har undersøgt hvordan hovetraumer, som kraniebrud, hjernerystelser og andre svære skader, indvirker på risikoen for at blive psykisk syg senere i livet og resultaterne er rystende.
LÆS OGSÅ: Lider du af den hemmelige spiseforstyrrelse?
Det viser sig nemlig, at der er op til 400 procent større risiko for at udvikle en psykisk sygdom efter en hovedskade. Dét er en god grund til at bruge hjelmen, frisure eller ej. Selv forskerne bag undersøgelsen er overrasket:
-Jeg er lidt overrasket over vores resultater. Jeg havde forventet, at der ville være en sammenhæng, men den er større, end jeg havde regnet med, siger læge Sonja Orlovska, som står bag undersøgelsen.