Flere pædagoger: Vi ved ikke om det er den bedste løsning
Alt for få voksne er ansat i danske børnehaver og vuggestuer, mener forældre og pædagoger, som har stiftet bevægelsen "Hvor er der en voksen?"
Flere gange har bevægelsen demonstreret for at få indført en grænse for, hvor mange børn der højst må være per pædagog, og i sommeren 2019 gik SF til valg på at få indført minimumsnormeringer.
Men faktisk kan forskningen endnu ikke sige, om minimumsnormeringer er det bedste sted at bruge pengene. Det skriver Videnskab.dk.
Instinktivt er de fleste nok enige med forældrebevægelsen og SF i, at flere voksne vil være godt for de små.
På den anden side: Der er jo så meget, som kan gavne børnene. For eksempel er der forskning, som viser, at det gør en forskel, hvis:
- Pædagogerne er veluddannede og har god kontakt til børnene.
- Vuggestuer og børnehaver har færre børn på hver stue.
- Pædagogerne læser højt og gør en særlig indsats for at stimulere udsatte børns sprog.
- Vuggestuer og børnehaver ansætter flere mandlige pædagoger.
Svære prioriteringer
Men pengene vokser ikke på træerne. Der skal prioriteres. Så det svære spørgsmål lyder:
Er skattekronerne bedst brugt på at sætte en nedre grænse for, hvor mange pædagoger der mindst skal være?
Læs mere på Videnskab.dk: Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven
– Minimumsnormeringer skader ikke børnene. Det er klart. Men spørgsmålet er, om det er det vigtigste sted at sætte ind, hvis man vil hæve kvaliteten i dagtilbuddene,siger Rasmus Landersø, der er seniorforsker i Rockwool Fonden, til Videnskab.dk.
Rasmus Landersø forsker i tidlige indsatser, som skal øge chancen for, at børn får samme muligheder i livet, uanset om de kommer fra en ressourcestærk eller en ressourcesvag familie.
– Jeg har ikke set undersøgelser, der kan dokumentere, at pengene er bedst brugt på minimumsnormeringer, fortsætter han.
Stritter i mange retninger
For at finde den bedst egnede indsats kan man dykke ned i forskningslitteraturen og tjekke, hvad tidligere forskning viser om emnet. Det er dog nemmere sagt end gjort, for forskningen stritter i mange retninger.
– I øjeblikket kan man finde eksempler på studier, der understøtter det synspunkt i debatten, man gerne vil have frem, siger Nina Thorup Dalgaard, der er forsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Stopprøver i 0. klasse kan hæmme børns sproglige udvikling
Forskere er i gang
Nina Thorup Dalgaard og kollegaer fra VIVE er netop i gang med at lave sådan en kvalitetsvurdering - et systematisk review og en såkaldt metaanalyse - af alle de studier, der er publiceret om betydningen af normeringer og gruppestørrelse i dagtilbud.
Svaret på, om der er videnskabeligt belæg for at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, kommer først, når eksperterne er færdige med deres kvalitetsvurdering af forskningen. Og det kan komme til at tage et godt stykke tid.
– Desværre er det sådan, at der er så omfattende kvalitetssikring, når vi laver en vurdering, at der nok går op til tre år, før vi har resultater, forklarer Nina Thorup Dalgaard.
– Men det er nødt til at tage så lang tid, for hele pointen er, at vi vil gøre det ordentligt, så vi kommer ud over den forvirring, jeg selv er frustreret over, der er på det her felt.
Andre artikler på Videnskab.dk
Største studie hidtil: Klassestørrelse har minimal betydning for elevers præstationer
Kan indsatser før skolestart bremse den sociale arv?
Pædagoger kan gøre vuggestuebørn markant bedre til sprog og matematik?
