Fodbold: Mindst risiko for corona-smitte blandt unge og motionsspillere
Danske professionelle fodboldspillere kommer efter planen i aktion fra i dag, torsdag den 28. maj, når Superligaen starter op igen efter virus-pausen.
Børn, unge, amatører og fritidsudøvere har allerede været sendt på græs i et par uger.
Nye GPS- og video-analyser fra forskere ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet viser, at risikoen for smitte på selve fodboldbanen er blot halvt så stor i amatørrækkerne. Det skriver Videnskab.dk.
I mange rækker spiller man fodbold på mindre baner med kun 5, 7 eller 8 spillere på hvert hold, men selv når forskerne tager det med i betragtning, er risikoen lavere end i professionel fodbold.
– Hvis der korrigeres for det lavere antal spillere på banen i disse kampe, viser tallene, at tiden i smitteafstand gennemsnitligt set er halvt så stor i breddefodbold i forhold til superligakampe, melder lektor Thomas Bull Andersen fra Institut for Folkesundhed – Idræt ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Thomas Bull Andersen var én af tre hovedmænd bag undersøgelsen, der for nylig konkluderede, at en Superliga-spiller i gennemsnit er udsat for smitte i halvandet minut under en kamp på 90 minutter, hvis man antager, at én anden spiller på banen er smittet med coronavirus eller COVID-19.
Læs mere på Videnskab.dk: Se grafikkerne: Her møder du størst corona-smitte på en fodboldbane
Han har sammen med Nikolas S. Knudsen og Manuel M. Thomasen lavet de nye beregninger ud fra samme scenarie som i Superligaen. Det er gjort i samarbejde med blandt andre lektor Morten B. Randers og professor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet (SDU).
De nye beregninger er ligesom Superliga-undersøgelsen ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og har ikke været gennem uafhængig fagfællebedømmelse. Det betyder, at resultaterne for nu er forskernes egen udlægning af sagerne uden input fra udenforstående forskere.
Begrænset smitterisiko
Mere konkret viser de nye analyser, at spillere i breddefodbold er inden for en afstand af halvanden meter i sammenlagt 60 sekunder i løbet af en times træning eller kamp (som kan sammenlignes med de professionelles nærkontakt på halvandet minut i løbet af 90 minutter). Det svarer altså til niveauet fra målingerne på Superligaen.
I breddefodbold dækker halvandet minut dog over vigtige nuancer, som får forskerne til at konkludere, at risikoen er lavere:
* Breddespillere er for det meste kun tæt på hinanden i mindre end et sekund ad gangen.
* Nærkontakt dækker i den nye analyse over alle typer kontakt, også tacklinger ved jorden. Så når to spillere laver en glidende tackling og ramler benene sammen, tæller det som nærkontakt, selvom man må antage, at smitterisikoen ved, at to par støvler eller skinneben mødes, er relativt lille.
* Blot 1/3 af alle kontakter defineret som nærkontakt i de nye analyser foregår med front mod hinanden. Resten er enten skulder mod skulder eller front mod bag, for eksempel når en forsvarsspiller dækker en angriber tæt op bagfra.
Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
SDU-forskerne har i de nye beregninger udvidet tilgangen fra den tidligere Superliga-undersøgelse ved også at se på antallet af kropskontakter under både træning og kamp.
Analyserne viser, at der er henholdsvis 5 kropskontakter per spiller per time under træning og 10 per time i kamp ved både børne- og motionsfodbold.
- Jeg anser det for at vise, at der reelt er relativt lidt kropskontakt i fodbold, som ellers går under betegnelsen kontaktidræt, bemærker Peter Krustrup fra SDU.
Thomas Bull Andersen fra Aarhus Universitet lægger sig på samme linje:
- Tallene viser alt i alt, at kontakten under udøvelsen af kontaktidrætter er relativt lav, hvis man holder sig til selve aktiviteten og undgår for eksempel møder, omklædning og fælles transport.
