Har du sure opstød? Sådan hjælper du dig selv

Du er nok ikke i tvivl, hvis du ofte har sure opstød. Det er ikke spor rart og sker, fordi mavesyren løber op i spiserøret.
Årsagen til dette er som regel, at lukkemusklen nederst i spiserøret er for slap, og forhøjet tryk i mavesækken kan også give det.
Sure opstød er ganske enkelt ubehagelige og faste læger på Ude og Hjemme, Anna-Marie og Henrik Münster, giver derfor her nogle gode råd til at mindske antallet af dem.
LÆS OGSÅ: Tæm dine smagsløg og tab dig
Tag fat i lukkemusklen
Ifølge lægerne Anna-Marie og Henrik Münster er det en god idé at undgå ting, der kan få lukkemusklen til at slappe af og det er fed mad, alkohol, cigaretter og kaffe.
Det er ikke det eneste du skal tænker over i forbindelse med din mad, ifølge lægerne:
- …I stedet skal man spise mad med højt indhold af protein, da det får lukkemusklen til at trække sig sammen. Man skal desuden ikke spise for meget om aftenen og slet ikke før sengetid.
LÆS OGSÅ: Få råd mod fordøjelsesbesvær
Du skal også holde din mave i gang med fiberrig kost, og er du overvægtig kan det hjælpe at tabe nogle kilo. Der findes, ifølge lægerne, også et andet lidt pudsigt husråd, du kan prøve, hvis du har fået opstød:
-Har man først sure opstød, er det er godt gammelt husråd at tage nogle kiks og et glas mælk. Det er ikke det mest effektive, men kan bruges i en snæver vending.
LÆS OGSÅ: Få fif til at sige nej til den fede mad
Pas på maven
Det kan være en god idé at tænke over, hvad du løfter rundt på, hvis du har sure opstød. Tunge løft vil øge trykket i maven og det er derfor noget, du skal passe på med.
Samtidig har lægerne et godt soveråd:
-Det sidste og vigtige råd er at sove med løftet hovedgærde. Det bedste er at lægge en klods på 15-20 cm under benene i sengens hovedende.
Hjælper alle rådene ikke, så findes der syreneutraliserende midler, der kan købes på apoteket, til hvis du har opstød. Og er det helt slemt, så kan en læge også hjælpe med noget medicin.