Janni skjulte sit madmisbrug

Til frokost spiste Janni en helt almindelig sandwich med kollegerne i hjemmeplejen. Der var aldrig mere på hendes tallerken end på de andres. Hendes humør tyngede heller ikke selskabet. I kollegernes øjne var Janni en smilende pige, der hurtigt brød ud i grin, og som altid havde overskud til andre omkring frokostbordet.

Ingen anede, hvor ulykkelig Janni var indeni. Og ingen anede, hvordan hun hver dag havde fyldt sin bil med slik, kager og cola, som hun proppede i sig lige efter frokost, så snart hun lukkede bildøren og kørte ud til den næste borger.

Starten på et madmisbrug

SOSU-assistenten Janni havde ikke bare en sød tand. Eller en svag rygrad, som overvægtige jævnligt bliver beskyldt for. Janni havde i årevis et massivt madmisbrug, som tog magten fra hende. Et misbrug, som både satte hendes liv i fare, men som også isolerede hende mere og mere.

– Jeg levede virkelig et dobbeltliv. Maden styrede mig fra jeg vågende, til jeg gik i seng, og jeg planlagde hele min dag ud fra, hvornår jeg kunne spise. Ingen vidste noget om det. Jeg var så flov, så jeg skjulte alt det, jeg spiste, fortæller 34-årige Janni Askov, da jeg møder hende i hendes hjem i den nordjyske by Klarup.

Hun har valgt at fortælle sin historie helt råt og ærligt. Også den del, som hun skjulte i årevis. Når jeg sidder i den pæne, hvide stue med de friske blomster og de rigtige sofapuder og lytter til Janni, har jeg næsten svært ved at forstå, at det er hende selv, hun taler om. Og når jeg ser to år gamle billeder af hende, kan jeg faktisk ikke genkende hende. Janni er selvfølgelig stadig den samme. Men hun er også blevet en anden, og jeg har sjældent hørt om et menneske, som har vendt sit liv så drastisk.

Præcis hvornår og hvorfor misbruget af mad begyndte, har Janni svært ved at sætte fingeren på.

Hun er vokset op i en kernefamilie, som gav hende både kærlighed og sunde vaner med hjemmefra. Hendes mor, far og storebror er alle slanke, og der blev serveret sund mad ved middagsbordet.

Læs også: Mad var min medicin og jeg havde et madmisbrug

Faste ritualer

Jannis forhold til mad tog dog for alvor overhånd, da hun flyttede hjemmefra, hvor hun ikke længere fik serveret sund kost, og hvor hun ikke skulle leve med forældrenes bekymrede blikke og velmenende råd.

Godt nok blev hendes mor utrætteligt ved med at prøve at hjælpe, fordi hun kunne se, hvordan datteren voksede. Men Janni ville ikke have hjælp. Janni ville spise.

Morgenmaden sprang hun godt nok over, men resten af dagen havde hun sine faste ritualer. Frokosten blev altid efterfulgt af slik og kager i bilen for mellem 100 og 200 kroner. Om eftermiddagen smurte hun et par krydderboller med smør og ost. Til aftensmad spiste hun enorme portioner, og bagefter skulle hun naturligvis have lidt sødt. Eller lidt kan man nok ikke kalde det, for Janni spiste gerne en liter is direkte fra kartonen eller en hel plade Marabou stykke for stykke. Inden sengetid var det tid til natmad. For det meste blev det til to frosne rundstykker, som Janni varmede i ovnen. Så smeltede smørret så dejligt. Det hele blev skyllet ned med sodavand. Almindelig vand rørte hun aldrig.

– Hvorfor drak du ikke vand? Du vidste vel, at det skal man?

– Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg havde arbejdet i sundhedsbranchen i 11 år, og jeg gik jo selv og sagde til de ældre: ”Husk nu at drikke vand, lille fru Hansen.” Er det ikke utroligt, at jeg ikke selv rørte vand? Der kunne gå flere uger, hvor jeg ikke drak andet end de få dråber, der røg ned, når jeg børstede tænder.

Den rigtige vej

Gennem flere år havde Janni godt nok været på stort set alle de slankekure, der findes. Men de havde aldrig holdt mere end et par uger med det resultat, at hun altid tog det hele på igen. Og lidt til. Nu vidste hun dybt inde i sig selv, at det ville blive anderledes.

Denne gang valgte Janni ikke en streng diæt, hvor det meste er forbudt. I stedet installerede hun kalorietælleren Lifesum på sin telefon, hvor hun tastede al sin mad ind og sørgede for ikke at få mere end 1.400 kalorier om dagen.

Efter en uge havde hun tabt 3,8 kilo. Den næste uge over 2 kilo.

– Noget må jeg gøre rigtigt, sagde en lettet Jani til sig selv og fortsatte livsstilen.

Det var selvfølgelig ikke uden smerte. Janni havde været misbruger. Og et misbrug lægger man ikke fra sig uden at betale en pris. Janni havde voldsomme abstinenser i de første tre uger, hvor koldsveden drev ned af hende, og hvor hendes hænder rystede. Men da hun først havde vænnet sin krop og sin mave til den nye kost i meget mindre mængder, gik det kun en vej: Den rigtige. Efter to år havde Janni tabt sig intet mindre end 54 kilo.

Har reddet sit liv

– Hvordan kan det være, det lykkedes dig på det tidspunkt? Du havde jo prøvet at tabe dig så mange gange før?

– Jeg fik et chok den dag ved lægen, som gjorde et eller andet ved mig. Jeg vidste bare, at hvis jeg skulle blive gammel, så var jeg nødt til at ændre mit liv.

Janni har i den grad ændret sit liv. Og hun har faktisk også hjulpet andre ved at fortælle sin historie. Blandt andet har hun holdt foredrag, hvor tilhørerne sad med tårer i øjnene, fordi hendes historie var så genkendelig. Også på Instagram har hun ærligt delt hele sin slankerejse, selv om hun i begyndelsen syntes, det var pinligt at fortælle, hvor stor hun var.

I dag er hun ikke længere flov. Hun er bare lykkelig for, at hun kan være med til at motivere andre.

Janni er ekstremt inspirerende, uanset om man skal tabe sig eller ej. Det er så imponerende, hvordan hun har reddet sit eget liv. I dag kan hun ikke bare passe tøj i helt almindelige størrelse, også hendes blodprøver passer til hendes alder. Og så er hendes smil ikke længere kunstigt.

– Jeg har det virkelig godt med mig selv, og jeg har fået en stor selvtillid. Mine forældre siger også: Vi har fået Janni igen.

Janni planlægger at holde nye foredrag i flere danske byer.