Kaskelothvalers kalve er superdykkere
Kaskelothvaler er fænomenale dykkere, der kan dykke ned til 3.000 meter og samtidig holde vejret i op til 2 timer.
Hidtil har forskerne troet, at de helt unge kalve holdt sig ved havoverfladen i løbet af deres første leveår. Men et nyt studie ændrer fuldstændig den opfattelse, skriver en forsker fra Aarhus Universitet i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.
Forskerne satte et videnskabeligt måleinstrument på tre helt unge hvaler. Én af dem navngav de Aurora.
– Aurora sprængte fuldstændig vores forestillingsramme ved 4 gange at dykke ned til 650 meter. Det betød, at hun nåede en dybde, hvor de voksne kaskelothvaler i området søger føde, skriver ph.d.-studerende Pernille Helene Tønnesen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Udsender små klik
Hvalerne bruger ekkolokalisering til at finde føde og til at undgå forhindringer på de store dybder.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan vejer man en hval?
Hvalerne udsender små "klik" og lytter derefter efter ekkoerne fra ting i nærheden. Man ved også, at når hvalerne er tæt på at fange et bytte, begynder de at klikke meget hurtigt. De hurtige serier af klik kaldes et "buzz".
Hvalen Aurora, der var under ét år gammel, brugte også vedvarende ekkolokalisering under sine dyk.
– Hendes buzzes varede dog meget længere end de voksnes. Det skyldes måske, at hun ikke er helt så erfaren i at fange blæksprutter og derfor bruger længere tid på at prøve at fange dem, skriver Pernille Helene Tønnesen fra Aarhus Universitet i artiklen på Videnskab.dk.
Men resultatet viser under alle omstændigheder, at det er muligt for en under ét år gammel kaskelothvalkalv at bruge ekkolokalisering til at søge føde, skriver den danske forsker.
Måske skader menneskeskabt støj
Dataene tyder også på, at det er særlig udfordrende for de unge hvaler at dykke.
Læs mere på Videnskab.dk: Overraskede forskere: Død pukkelhval fundet i Amazonas
De voksne hvaler har så meget fedt i kroppen, at de naturligt driver op mod overfladen, hvis de ikke aktivt slår med halen og søger nedad.
Men de unge hvaler måtte arbejde aktivt og slå med halen for at komme tilbage til overfladen, viser forskernes data.
De unge kalves hårde liv kan også ses i statistikken, for 30 procent af kalvene overlever ikke deres første leveår.
Og arten er som helhed langsom til at formere sig, for kaskelothvaler kan kun føde en enkelt kalv hvert 4. til 20. år.
Hvis vi vil bevare kaskelothvalerne er det derfor vigtigt, at får en grundig forståelse af kalvenes adfærd, mener Pernille Helene Tønnesen.
– Da vi nu ved, at kalve ekkolokaliserer i en meget tidlig alder, er det relevant at undersøge, om menneskeskabt støj i havene har en skadelig effekt på kaskelothvalers ekkolokalisering, skriver hun.
Andre artikler på Videnskab.dk
