Menneskeskabte materialer vejer nu mere end alt liv på Jorden

Et nyt studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, viser, at 2020 sandsynligvis er dét år, hvor vægten af menneskeskabte materialer overstiger vægten af al levende biomasse på Jorden. Det skriver Videnskab.dk.

Forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel har regnet sig frem til, at mennesket igennem tiden har produceret 1,1 teraton "antroprogenmasse" - hvilket betyder menneskeskabte materialer, der blandt andet tæller beton, plastik, asfalt og behandlede metaller.

Det er 1.100 milliarder ton og dermed i samme vægtklasse som klodens samlede biomasse, der er en fællesbetegnelse for vægten af blandt andet planter, dyr, bakterier og algetyper på kloden.

Det hører med til historien, at forskerne har udregnet den såkaldt tørre biomasse - det vil sige eksklusiv vandet i organismerne. Det er en gængs metode til at udregne biomasse. Regner man med den såkaldte våde biomasse, vil vægten fra menneskeskabte ting ifølge forskerne overhale vægten af levende organismer i 2037.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Pandemien giver os en unik chance for at få grønnere luftfart

Et vendepunkt

Dataen i det omfattende regnestykke er indsamlet fra et væld af tidligere videnskabelige artikler, opgørelser over dyreliv og materialeudvinding i naturen samt fjernmålinger, for eksempel satellitbilleder.

– Resultatet viser, vi lige nu står ved et vendepunkt, hvor den menneskeskabte biomasse overstiger den naturlige, biologiske biomasse, siger Beate Strandberg, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Hun har ikke været involveret i det nye studie, men stoler på resultaterne, som hun kalder skræmmende. Alligevel er det ikke noget, der får forskeren til at falde ned fra stolen.

– Det er altid rystende at se sådan nogle tal. Det tydeliggør noget, vi et eller andet sted godt ved. At vi som mennesker har en massiv indflydelse på resten af Jordkloden.

Særligt efter Anden Verdenskrig skete der en voldsom stigning i produktionen. Derfor kalder forskerne også perioden frem til oliekrisen for "Den Store Acceleration".

– Studiet viser en eksponentiel sammenhæng, ikke en lineær, påpeger Beate Strandberg til Videnskab.dk: – Det betyder, at udviklingen ikke bare vil fortsætte, men accelerere.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan kan mundbind blive mere miljørigtige

Vigtigt studie

Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE), påpeger, at man ikke skal fortolke beregningerne "ned i decimalerne" på grund af undersøgelsens store skala og tilknyttede usikkerheder.

Studiet kan bruges illustrativt og til at understrege, hvor grundlæggende mennesket er i stand til at sætte sit præg på verden, mener han.

– Sammenstillingen af biomasse og den antropogene masse er ny. Studiet viser for eksempel, at der er dobbelt så meget masse af plastik i verden, som der er masse af dyr. Så kan man tydeligt se problemet, og derfor er det et vigtigt studie, understreger Jens-Christian Svenning til Videnskab.dk.

– Træer og buske er den naturlige grundstruktur i naturen på landjorden, der former habitaterne for resten af organismerne. Alle de menneskeskabte ting er vores måde at forme habitaterne på. Nu er vi kommet dertil, at menneskets direkte habitatdannelse er på niveau med det, som resten af livet laver. Det siger noget om, at menneskets effekt er blevet kæmpestor.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere: Sådan kan Danmark modvirke den sjette masseuddøen

Hvordan køber man bæredygtigt tøj?

Forsker: Sådan kan tab af biodiversitet gøre os syge