Sund

Minus 26 kilo med Sense: Myrna og Orla taber sig sammen

17. januar 2017 af Joan Andersen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard, Skovdal Nordic og privat
Spis almindelig mad og brug din sunde fornuft. Sådan lyder opskriften på den perfekte slankekur: Sense. Orla og Myrna har sammen tabt sig 26 kilo.

Spis almindelig mad og brug din sunde fornuft. Sådan lyder det fra Orla Petersen, 61, og Myrna Hansen, 58, fra Sønderjylland, der har fundet den perfekte slankekur: Sense – slank med fornuft.

Hygger sig med Sense

– Tirsdag er vores aften, siger Myrna.

Den aften tager de til fællesvejning, hygge og inspiration med Sense-gruppen og deres konsulent i Arrild Svømmehal.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De svømmer også sammen to timer om ugen, og Orla, der har et flexjob, går i motionscenter.

Suzy tabte sig 40 kilo og opfandt slankekuren Sense

Myrna drømmer om at komme ned på 78 kilo, som hun vejede, da parret blev gift i 2004. Hun startede på 104 kilo, mens Orla var oppe på 114 kilo.

– Jeg vil gerne ned på 90 kilo. Og det går stille og roligt dernedad, siger Orla, der i dag vejer 102 kilo og har tabt sig 12 kg på fire måneder. Myrna har tabt sig 14 kg.

Intet er forbudt

– Vi har drukket lidt vin, en øl og været ude at spise. Vi spiser også lidt almindelig mad indimellem, f.eks. gammeldags flæskesteg, fortæller Myrna.

– På Sense kan jeg spise det, jeg vil – med fornuft, tilføjer Orla.

Selv mens de er på ferie i udlandet, rasler kiloene af dem.

- Jeg tabte mig 1 kilo, mens vi var af sted sidst, og i sommer tabte Orla sig 1,6 kilo i Malaga. Jeg har det godt med at leve sundt, siger hun.

– Jeg har det også meget bedre med mig selv. Før var jeg oppustet hele tiden, siger Orla.

6 lækre opskrifter til 2 hele dage med Sense

Mød Myrna og Orla i Ude og Hjemme nr. 3, der er på gaden onsdag den 18. januar.

I bladet får du også:

  • En guide til grundprincipperne i Sense – slank med fornuft

  • En madplan til 7 dage

  • 24 lækre opskrifter på lækker hverdagsmad efter Sense-principperne

Sponsoreret indhold