Ny rapport: Lavere huse giver et bedre naboskab

Højhuse skyder op i mange danske byer, men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvordan det føles at bo i dem.

I en ny undersøgelse har seniorforsker Mette Mechlenborg og hendes kolleger talt med beboere i højhuse rundt om i Danmark for at kortlægge, hvilke fordele og ulemper de oplever ved at bo tættere på himlen.

Konklusionen lyder: Hvis vi skal have det godt i et højhus, skal det helst ikke være højere end 12 til 15 etager, før beboerne oplever flere gener fra vind eller isolation, skriver Videnskab.dk. 

– Højhuse er en vanskelig boligtype. Jo højere du bygger, og jo flere mennesker, du putter ind i højhuset, desto vigtigere bliver det at se højhuset som vertikal landsby, fordi det er de samme fællesarealer, beboerne skal ud og ind af, og man lever enormt tæt i de her højhuse, forklarer Mette Mechlenborg, der er ph.d., cand.mag. og seniorforsker ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Talte med eksperter

Resultaterne er udgivet i undersøgelsen “Boligliv i højden”, som er den første af sin slags i Danmark, der netop har kastet lys over beboers trivsel i højhuse – og hvordan de forstår et godt boligliv. 

Eksperterne besøgte og interviewede – i samarbejde med bystrategisk rådgiver Katinka Hauxner – mere end 80 beboere i 8 forskellige højhusbyggerier i Danmark og har talt med en række eksperter fra kommuner, arkitekter, ejendomsmæglere og viceværter i forbindelse med rapporten.

Analysen viser, at når beboerne bor højere oppe end 12-15 etager, udtrykker de i højere grad gener ved vind og har en større bekymring for sikkerhed og brand.

Derudover er naboskabet et af de områder, der i høj grad optager beboerne.

– Vi kan se, at naboskabet har en betydning. Det er også en gængs, dansk boligkvalitet, at vi på en eller anden måde har et forhold til vores nabo, siger Mette Mechlenborg.

Naboskab er vigtigt

Hvis man bor i et højhus med 30 etager og blot kender få af sine naboer, kan det faktisk ende med at påvirke trivslen, var meldingen fra flere af beboerne, uddyber Mette Mechlenborg. 

Beboere i de helt høje højhuse oplever, at der bor så mange mennesker i bygningen, at de ikke kender deres naboer eller hilser på dem, de møder på gangen eller i elevatoren. 

Netop naboskabet er en af de ting, der er gået lidt under radaren, fordi man ved, at udsigten betyder meget for beboerne, tilføjer seniorforskeren.

Det betyder ikke, at alle beboerne nødvendigvis har behov for at deltage aktivt i fælles aktiviteter og ses med hinanden på kryds og tværs.

Og hvem, der bor i bygningerne, spiller bestemt også en rolle, påpeger Mette Mechlenborg:

– Men hvis der ikke bare er et minimum naboskab – forstået ved, at når man åbner sin dør, så har man en eller anden fornemmelse af, hvem der bor omkring en – så bliver det udfordrende at få etableret det fællesskab. Vi siger ikke, at man ikke skal bygge højhuse, men der er flere ting, man skal være opmærksom på, fortæller Mette Mechlenborg og fortsætter:

– Udsigten er noget af det, der betyder mest for beboerne, og det skal man huske at værne om. Har man et ønske om at bygge mange højhuse, skal man virkelig være opmærksom på, at beboerne kan opleve en markant forringelse af oplevelsen, når udsigten bliver taget fra dem. 

Vindue med udsigt

Der er også en status ved at kunne se langt fra sit vindue, siger hun:

– I alle de lejligheder, vi har været inde i, er vi altid blevet præsenteret for det vindue, der har den bedste udsigt som det første. Derefter har beboerne typisk forklaret, at hvis man nu var kommet en dag, hvor der var skyfrit, kunne man se meget længere, forklarer seniorforskeren til Videnskab.dk.

Professor og arkitekt Tom Nielsen byder forskningen om beboernes trivsel velkommen og mener, det er en spændende undersøgelse.

Det er især beboernes bekymring om vindgener på de højere etager, han kan genkende fra sit eget arbejde. Samtidig kan der ske en afkobling fra byrummet, jo højere op man kommer i boligbyggeriet. Det bliver simpelthen sværere at aflæse, hvad der foregår på gaden.

– Når bygningen bliver højere, bliver kontakten brudt, så man bygger så at sige sig selv ud af byen. Den afkobling af byen er en reel effekt, og det er vigtigt at være opmærksom på, vurderer Tom Nielsen, der er professor i by- og landskabsplanlægning på Arkitektskolen i Aarhus.