Pas på din kælder - den kan være farlig

Der er flere gode grunde til, at du skal være varsom med at sove og bo i kældre, der ikke er sikret og har gennemgået en renovering.
Der kan nemlig både være fugtigt, skimmelsvamp og radon - alle ting der kan give svære sundhedsmæssige følger som astma eller sågar kræft.
LÆS OGSÅ: Se hvordan du beskytter dit ufødte barn mod astma
Er du udsat for radon?
Radon er en radioaktiv luftart, der ifølge Bolius kan trænge ind under boliger fra jorden.
Det gør at kældre og stugeetager er særlig udsatte, især hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen og det kan hverken smages, lugtes eller ses.
I nybyggede huse er der krav om radonsikker konstruktion, men det er der ikke i gamle huse, så her skal du selv sikre din bolig og tjekke om der er utætheder.
Det er grundlæggende derfor at længerevarende ophold i kældre i gamle huse er en dårlig idé, for du kan være udsat for en del radon uden at vide det.
LÆS OGSÅ: Gode råd til at leve sundere og få større chance for at undgå kræft
Er du udsat for radon, så er det ifølge fast læge på Ude og Hjemme Jerk W. Langer ikke spor godt:
-…Endnu værre er risikoen for den radioaktive gas radon, der kommer fra undergrunden, og som kan give lungekræft.
Har din kælder skimmelsvamp?
Hvis din kælder er fugtig og har skimmelsvamp, så er det heller ikke en god idé at sove i det, eller værre endnu lade dine børn have legerum dernede, for det kan give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær og læge Jerk W. Langer advarer:
-…Men skimmelsvamp trives i mange kældre og kan forårsage astma-symptomer.
LÆS OGSÅ:Lider du af astma, så kan stenalderkost måske være noget for dig.
Bolius advarer også mod fugt i kælderen og anbefaler, at du tager problemet seriøst, hvis du har det. Gør du ikke noget kan fugtigheden medføre svamp og skimmel, som i sidste ende kan brede sig til hele huset, hvilket er en bekostelig affære at få fjernet igen.