Sund

Så nemt løfter du humøret

19. september 2012 af Jerk W. Langer
Er du ofte trist til mode, så få her et par gode råd til en gladere hverdag. Den depressive tankegang kan ganske nemt blive en smule mere positiv med nogle små tiltag.
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Rigtig mange har problemer med humøret uden at være egentlig depressive. Sidstnævnte situation kræver ofte behandling hos læge eller psykolog, men under alle omstændigheder kan vi selv gøre meget for at lysne sindet og se lidt mere optimistisk på fremtiden.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs her, hvorfor kaffe er sundt for dig og dit helbred...

Her får du en række gode råd, der letter dit humør:

ET SJOVT FORSØG...

Er du trist til mode, så gå en god lang tur i den nærmeste skov eller park. Det gør dig nemlig både i bedre humør samt styrker hukommelsen. Sådan konkluderer forskere fra det canadiske Rotman Research Institute, der har gennemført et interessant forsøg med 20 depressive mænd og kvinder.

Kærlighed kan også kurere depression - læs historien her...

Deltagerne gik hver dag enten en timelang tur i en stille park eller i en larmende by. Gåturen i sig selv var nok til at løfte humøret, men desuden forbedrede turen i parken både hukommelse og opmærksomhedsevne med 16 procent, ifølge fagtidsskriftet Journal of Affective Disorders.

1. SE SOLEN
Kom udenfor i sollyset, da det er en fantastisk modgift over for tristhed og lettere depression. Dagslyset retter op på hjernens serotonin-balance, som er hjernens signalstoffer for dit humør. Elektrisk indendørslys er ikke nok.

2. TRÆN MERE
Træn lidt hårdere, end du plejer. Det er en effektiv humørløfter, konkluderer mange studier. Træn om muligt to-tre gange á 45 minutter om ugen, så pulsen kommer ordentligt i vejret. Det kan for eksempel være ved svømning, løb, fitness, holdsport, zumba, eller hvad du selv har mest lyst til.

3. BEVÆG DIG
Ud over træning vinder du rigtig meget ved at snige mere bevægelse ind i din dagligdag, hver gang det er muligt. Brug for eksempel cyklen til og fra arbejde, tag altid trappen, og stil bilen længst væk på supermarkedets p-plads.

Få gode råd til motion du både har tid, plads og råd til lige her...

4. GÅ HURTIGERE
Prøv at gøre det til en vane at gå hurtigere, gerne med 90-100 skridt i minuttet, hvilket svarer til fem til seks kilometer i timen. Det tempo bliver du ikke forpustet af, og du kan stadigvæk føre en samtale undervejs, så tag endelig en god ven eller kollega med.

Lad armene svinge med undervejs, så du aktiverer flere muskler, for de danner nemlig hormoner, der fremmer humøret, forbedrer koncentrationsevnen og søvnen samt reducerer stress.

5. SPIS FISK
Flere fisk på spisebordet er en rigtig godt hjælp, og den amerikanske psykiatriforening anbefaler depressive at spise fisk. Forklaringen er, at 20 procent af alle hjernens fedtstoffer er fiskeolier, der forbedrer kommunikationen mellem hjernecellerne. Så dem kan vi ikke få for mange af.

Bliv klogere på de gode fisk her...

Har du svært ved at få nok fisk, så snup et par kapsler fiskeolie hver dag, så du rammer en dosis på mindst 1.200 milligram omega-3 fedtsyrer.

Bliv - også - glad med yoghurt

Hvis du spiser en skål yoghurt om morgenen, kan du faktisk komme i bedre humør.
De probiotiske bakterier kan nemlig både dæmpe angst, depression, irritation og smerter.
Bakterierne i tarmen har både en betydning for fordøjelsen og kroppens velbefindende, og i de seneste år har forskning også påvist, at bakterierne har en effekt på hjernen, skriver I Form.

Her får du 10 skønne opskrifter med yoghurt:

Sponsoreret indhold