Sådan passer du godt på dit syn

Tab af syn

Frem til cirka 45-årsalderen er linsen i øjet smidig og fleksibel, så den uden problemer kan krumme sig sammen, når der er brug for det, og det er der, når øjet skal stille skarpt på små ting, der er tæt på. Men så begynder den at blive stivere og mere ufleksibel. Først lidt. Det er der, du begynder at holde papiret eller telefonen lidt væk. Så lidt mere – og det er så der, armene skal strækkes helt ud.

Når vi tager armene til hjælp, så skyldes det, at linsen ikke krummer sig så meget, når bogstaverne kommer længere væk. Efter endnu et par år bliver linsen endnu mere ufleksibel, og så bliver du nødt til at få fat i en +1-læsebrille. Sådan bliver det ved, helt indtil du bliver omkring de 70: Processen stopper, linsen kan ikke blive mere stiv, og du får brug for de stærkeste læsebriller: +3.

Individuelt

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvordan tabet af læsesynet opleves, og hvornår det sætter ind. Nogle mærker de første tegn allerede i 40-årsalderen, andre kan være op mod 50, før de må overgive sig. Der er også forskel på symptomerne alt efter, om man i forvejen er langsynet eller nærsynet. De nærsynede vil f.eks. i begyndelsen opleve, at de får lettere ved at se skriften på papiret, hvis de tager deres almindelige briller af eller tager linserne ud. Og der er også stor forskel på, hvor hurtigt linsen stivner – altså hvor hurtigt læsesynet bliver dårligere.

– Hvad angår de egentlige øjensygdomme, der kan komme med alderen, så skal de naturligvis undersøges og behandles bedst muligt. Men en del øjensygdomme kan trods bedste behandling give langsomt synstab, og så gælder det om at udnytte den synsevne, der trods alt er, og benytte sig af alle de tilgængelige hjælpemidler, der findes, forklarer øjenlæge Lone Koefoed Tingsgaard.

– Man må ofte eksperimentere sig frem til den løsning, der fungerer bedst for en, og ofte kan man faktisk få en fin hverdag til at fungere trods nedsat synsevne.

Læs også: Lidt stress er sundt

Hold øje med symptomerne

Efter de 40 år er det nemlig ikke bare læsesynet, der risikerer at blive værre. Der er en række øjensygdomme, der rammer den ældre del af befolkningen. AMD eller aldersrelateret maculadegeneration er en af dem. Bedst kendt som øjenforkalkning. Nu ved man dog, at der ikke er tale om forkalkninger i øjet, men at det er en sygdom, der rammer nethindens skarpsynscentrum (den gule plet i øjet). Det er den, der gør, at vi kan se detaljer, farver, og at vi kan se tredimensionalt. Der er et stort stofskifte i området, og i nogle tilfælde kan der ophobes så store mængder affaldsstoffer, at det ødelægger nethinden.

Et af de tidlige symptomer er, at bogstaverne ser mølædte ud, og med tiden kan man helt miste sit læsesyn. Det sker for ca. 5.000 danskere om året. Man ved, at rygning øger risikoen for AMD, så en måde at forsøge at forebygge på er ved at holde op med at ryge og undgå passiv rygning.

Grøn eller grå stær?

Grøn stær er en anden frygtet øjensygdom, der rammer mange, når de bliver ældre. Den grønne stær skyldes ofte, at der kommer et for højt tryk i øjet, og det kan ødelægge synsnerven, så først orienteringssynet og siden læsesynet bliver ødelagt. Problemet med grøn stær er, at man kan gå rundt med det i årevis, uden at der er egentlige symptomer, og når de første symptomer kommer (typisk at synet er sløret i det øverste og nederste synsfelt), er skaden allerede sket. Men sygdommen er til dels arvelig, så hvis man har den i sin familie, er det en rigtig god idé at få tjekket øjnene f.eks. en gang om året, fra man er ca. 40 år.

Grå stær er en uklarhed i øjets linse, der gør, at man kommer til at se dårligere og dårligere – eller mere og mere sløret. Mange opdager det, fordi de lige har fået briller, og så passer de pludselig ikke alligevel. Det er, fordi grå stær laver om på brillesynet. Så er der kun et godt råd: Gå til optiker, hvis du føler, at synet svigter, eller brillerne ikke passer. Optikeren kan se, om der er grå stær, og sende dig videre til øjenlægen.

Læs mere: Skjult høretab opdages ikke

Små fluer

Nethindeløsning rammer typisk, fra man er i midten af 60’erne. Det sker, når glaslegemet i øjet med alderen bliver mere og mere flydende, og når glaslegemet løsner sig og slipper kontakten med nethinden, kan der komme en rift i nethinden, som derefter kan falde af. Og så har man en nethindeløsning. De første symptomer på det flydende glaslegeme er, at man ser ”fluer” i massevis foran øjet – og måske også, at der er kraftige blitzagtige lys, der generer. Hvis man er hurtig nok med at komme til lægen, kan man få en laserbehandling og dermed undgå en egentlig nethindeløsning, som kun en operation kan gøre noget ved. 

Husk

Du skal tjekkes hos lægen cirka en gang om året

... hvis du har sukkersyge. Både diabetes 1 og 2 kan skabe forandringer i øjet, som man ikke selv kan mærke, men man kan miste synet, hvis det ikke bliver opdaget.

... hvis du har forhøjet blodtryk. Har man forhøjet blodtryk, er der risiko for, at få en blodprop i øjet, og det kan få følgevirkninger for synet.

... hvis der er arvelige øjensygdomme i din familie.