Sådan styrer du udenom vinterforkølelsen

Prosit!
Sæsonen for forkølelse er i den grad over os og alle gode råd mod snot og snøft er velkomne.
Og dem har faste læger på Ude og Hjemme, Anna-Marie og Henrik Münster, en håndfuld af.
Altså ikke af den mirakuløse slags som sikre, at du ingen forkølelse får, men de skulle mindske risikoen en del.
LÆS OGSÅ: Få flere gode råd mod forkølelse
Pas på dig selv
Først og fremmest skal du passe på smitte fra andre, og da vi er en del indenfor på denne årstid, så florerer smitten let.
Husk derfor at vaske hænder og har du forkølelse, så nys ned i din albue i stedet for dine hænder, så smitter du ikke andre.
LÆS OGSÅ:Få gode råd til at undgå sygdom
En anden vigtig ting er, ifølge lægerne Anna-Marie og Henrik Münster, ganske enkelt at holde sig varm på især fødder og hals samt at holde humøret højt:
-Mange hævder, at hvis man er positiv, glad og afslappet, så bliver man ikke så let forkølet. Er man derimod stresset, trist og pessimistisk, bliver man lettere syg. Så op med humøret.
Mad og motion er vigtig
Lægerne råder også til at spise sundt, for kroppen har brug for vitaminer og du bør derfor spise varieret og god mad. Og så skal du sørge for at få nok D-vitamin, råder lægerne:
-D-vitamin dannes i huden, når den udsættes for sollys, og det kniber faktisk for de fleste af os at få nok her om vinteren. Så spis kost med D-vitamin eller suppler med D-vitaminpiller.
LÆS OGSÅ: En guide dig til de rigtige vitaminer
Til sidst skal du huske at dyrke motion også selv det er kold og gråt udenfor, for det styrker immunforsvaret. Orker du ikke at gøre det udenfor, så findes der alternativer, som kan dyrkes i fitnesscentre eller andet.