Sund

Sense har reddet mit liv

28. marts 2017 af Joan Andersen. Foto: Jacob Ljørring
- Jeg har fået mit liv tilbage. Karina er lykkelig for, at hun kom med i ”En kur der dur” på TV 2, for hun var tæt på at kapitulere og havde svært ved at finde glæden ved livet. Nu et halvt år senere har hun tabt sig 15 kilo med Sense og vigtigst af alt; Karina er rask. Energien og smilet er tilbage.

- Sense har reddet mit liv. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har fået det så meget bedre. Jeg har fået gnisten, smilet, håbet og livet tilbage.

45-årige Karina Grønnebæk fra Sorø deltog i TV 2-programmet ”En kur der dur”, hvor hun testede Sense.

Sense ændrede alt

Hun håbede blot på, at hun kunne tabe sig fem kilo, men Sense kom til at ændre hele hendes liv.

– Jeg har tabt mig 15 kilo. Jeg er egentlig tilfreds, men vægten går stadig ned. Jeg sulter ikke, jeg spiser bare sundt og fornuftigt, fortæller hun.

Læs også: Sådan kommer du i gang med Sense Kuren

Men kiloene er bare et biprodukt. Det er alt det andet, der for alvor har tændt lyset i Karinas øjne igen.

– Jeg var tæt på at give op, at kapitulere. Jeg synes ikke, der var så meget mere for mig at komme efter, fortæller Karina.

Et liv med smerter

Ryggen var slidt ned, og hun fik en diskusprolaps. Efter fem år med rygproblemer, en operation og et års sygemelding var hun raskmeldt, men hun fik stadig to slags smertestillende piller om dagen, var arbejdsløs og følte sig stærkt begrænset.

Energien var væk. Hun var tvunget til at hvile sig i timevis hver dag. Når Karina kom hjem, smed hun sig på sofaen en halv til en hel time. Hun sad på en frisørstol, mens hun lavede aftensmad, og efter maden lagde hun sig igen. Hun trak sig fra sociale arrangementer eller sørgede for at have en hynde i bilen, så hun kunne lægge sig.

– I årevis kunne jeg ikke løbe, lege, kravle rundt på gulvet med min datter, Naja, fortæller hun.

6 lækre opskrifter til 2 hele dage med Sense

Inden Karina fik ondt i ryggen, var hun slank og meget aktiv blandt andet som spinninginstruktør, men nu var livsgnisten forsvundet.

– Jeg havde ondt. Jeg fik mere ondt af ikke at røre mig, men jeg havde jo heller ikke lyst til at røre mig, når jeg havde så ondt, forklarer hun.

Talte dårligt om sig selv

– Jeg kaldte mig selv tyk og dum, grim og fed, og jeg kunne få småhysteriske anfald foran skabet. Det ville jeg jo ikke udsætte min datter for, siger Karina.

Hun ville for alt i verden ikke påvirke Naja, som i dag er 9 år. Hun skulle ikke se, hvor frustreret mor var over sin krop og vægt.

Karina brugte størrelse 46 i tøj og vejede 88,6 kilo fordelt på 178 cm.

På det tidspunkt meldte hun sig som deltager i TV 2-programmet ”En kur der dur” og blev udvalgt til at teste Sense.

Maibritt tabte 33 kilo: Aldrig mere tyk

Sense

Suzy Lena Wengel er kvinden bag ”Sense – slank med fornuft”, som også er titlen på grundbogen, der indeholder alt om Sense. Se også Facebook-gruppen med samme navn.

Du finder Sense-konsulenter i hele landet. Se mere på sensekost.dk, hvor du også finder guider, gode råd, opskrifter og motionsvideoer.

Sense-bøgerne kan købes hos enhver boghandler.

Den hotteste kur netop nu: Sense

Sponsoreret indhold