Slank med Julie: Vigtigt at være glad undervejs

I 2016 vil Julie Berthelsen overhovedet ikke stille sig på badevægten.
Heller ikke, selv om hun har sat sig for at smide de sidste 10 kilo efter fødslen af sit andet barn, datteren Sia. For hun ved, at vægten vil vise mere, end hun føler.
– Jeg bliver simpelthen gladere, når jeg ser mig selv i spejlet og føler, at jeg har tabt mig, end hvis jeg går på vægten og bruger den som indikator for, om jeg har gjort det godt nok. Denne gang vil jeg have mit sind med og ikke være så fokuseret på at lande på det rigtige tal på vægten, fastslår den 36-årige sangerinde, der har prøvet at være på kur nogle gange i sit liv.
Thomas Buttenschøn dødsdømt som barn: Se konens smukke hyldest til ham
– Jeg elsker jo mad – og især desserter, griner hun afslappet.
Afslappet tilgang til vægttab
For er der noget, Julie er denne gang med sit projekt ”Tab 10 kilo”, så er det afslappet.
– Jeg har ikke sat tid på mit vægttab denne gang. Men det skal MINDST tage et halvt år. Der skal være plads til grill-aftener og is med børnene. Det, der er så fedt denne gang, er, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg nok skal komme i mål. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal få fikset det, jeg gerne vil fikse. Men måske vigtigst af alt – er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg nok skal acceptere det, jeg ikke kan gøre noget ved. Og ”ikke kan” er jo også noget ævl. For jeg kan selvfølgelig også bare leve af spinat og være size zero. Men det går bare ikke. Så skal man virkelig gøre op med sig selv, hvad man vil her i livet, og hvilken natur man har. Jeg kan roligt skrive under på, at det på ingen måde vil gøre mig glad. Jeg tror også, at det er det, der er overskriften for mig denne gang. Jeg skal være glad undervejs.
Mille Dinesens store sorg: Har prøvet at få børn i 10 år
Julie tog 25 kilo på, da hun for fire år siden var gravid for første gang. Hun havde spist lige det, hun havde lyst til under graviditeten og haft det fint med at blive rundere.

Efter fødslen af Casper fortsatte Julie med at spise samme mængde mad, den samme snacking – og tog mere på. Indtil en dag kæresten Minik svarede ærligt på Julies spørgsmål om, hvorvidt han syntes, hun var blevet stor, og dermed bekræftede, hvad Julie inderst inde godt vidste.
Alt for fokuseret på vægttab
Det svar fik hende til at droppe al kage, slik, chips og skære brød, ris og pasta væk til fordel for kød og salater.
Ena Spottag: Jeg måtte gemme mig efter Vild med dans
Det tabte hun sig af, men for at smide de sidste 10 kilo allierede hun sig med en ven, der er personlig træner, og i løbet af tre hårde måneder, hvor hun vægtløftstrænede og talte kalorier hver eneste dag, nåede hun sit mål.
– Men jeg havde været ALT for fokuseret på, at jeg bare skulle tilbage til den, jeg havde været før, jeg fik Casper. Så det var vægten, der bestemte det hele undervejs, og da jeg så kom i mål med total disciplin og ihærdighed, så jeg det desværre ikke i spejlet på samme måde. Og jeg kan jo se på billederne, at jeg så skidegodt ud, og det ærgrer mig i dag, at jeg ikke glædede mig mere over det. Men mit sind var ikke fulgt med, og da jeg skulle til at leve almindeligt igen efter diæten, regulerede min krop sig naturligvis. Men det var jeg ikke forberedt på, og da jeg heller ikke vedligeholdte træningen, tog jeg også nogle af kiloene på igen.
Silas Holst i tocifret vægttab: Sådan gjorde jeg
Mad som trøst
Sidste år, da Julie blev gravid for anden gang, forsøgte hun derfor i begyndelsen at spise mere kontrolleret for at undgå at tage så mange kilo på som sidste gang.
Hun endte med at tage 28 kilo på – tre kilo mere end under første graviditet.
– Jeg blev stor ret hurtigt anden gang og hæmmet af bækkenløsning allerede i uge 20. Jeg havde svært ved at sidde stille, men fik så ondt, hvis jeg ikke gjorde. Jeg tror nærmest, at jeg var på grænsen til en graviditetsdepression, og til sidst gav jeg bare op og spiste, hvad jeg havde lyst til. Jeg bruger mad som trøst, og det var i et forsøg på at være god ved mig selv, fortæller Julie ærligt.
Sarah Grünewald om sønnens læbespalte: Jeg ville ikke have ham op til mig
De fleste kilo er røget stille og roligt af i månederne efter fødslen uden større besvær, og nu skal de sidste 10 kilo altså af.
Vil føle mig lækker
– Jeg kunne jo sagtens acceptere at være her rent vægtmæssigt, for det har jeg sgu god grund og ret til at kunne sige. Jeg har haft to graviditeter og to små børn, og nu ser min krop sådan her ud, og sådan er det. Bum! Men lige dér tror jeg bare, at min egen forfængelighed, mit eget selvbillede og min sundhed tager over. Det er ikke, fordi jeg skal være megatynd og holde en bestemt vægt forever. Jeg er alt for flyvsk, for nysgerrig og utålmodig til at kunne holde fast i det. Og selvfølgelig kommer jeg ikke til at se ud eller veje det, som jeg gjorde, før jeg fik børn, men jeg har det bare sådan, at det vil jeg gerne. Undervejs er jeg jo glad og tilfreds og kan se mig selv i spejlet og synes, at jeg ser godt ud. Men jeg vil ikke nøjes med det. For jeg vil gerne så tæt på målet som muligt. Og det er, fordi jeg ved, at jeg godt kan, og så er der ikke nogen grund til ikke at gøre noget ved det. Og så fordi at jeg rent kropsligt og mentalt har det bedst, hvis jeg kan være den størrelse, jeg normalt er. Jeg vil gerne føle mig lækker og føle, at jeg ser godt ud. Samtidig med at jeg gerne vil bibeholde det forbillede, jeg ved, at jeg er for mange, ved at være naturlig og en ”normal størrelse”. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogen vil acceptere, at de er der, hvor de er, og at man ikke har tid til at slanke sig eller komme i form, så længe man har små børn. Men det er de færreste, jeg kender, der ikke drømmer om det, og det er jo nok også den drøm, jeg har. Og den vælger jeg så bare at gå efter, siger Julie.
Lykkelig Mads Vad: Jeg skal giftes