Slankebloggeren Sara: Jeg er lidt nervøs

NAVN: Sara Louise Hansen
ALDER: Bylderup Bov
STATUS: Er kæreste med Lars
STARTVÆGT: 102 kilo
ØNSKEVÆGT: 75 kilo
Læs Saras blog nederst på siden ...
Mød de andre to slankebloggere her >>
Hun er tyve år og har endnu ikke fået dem. Alligevel har tanken om børn i fremtiden strejfet Sara Louise Hansen, og om det at skulle være et forbillede for dem.
Ude og Hjemme Slankeklubben hjælper dig til et fornuftigt vægttab!
Det får du i Slankeklubben:

Diætist Lisa Bolting
• Din egen diætist.
• En personlig kostplan.
• Kalorieberegner.
• Slankefællesskab.
• Slankeopskrifter.
• Mad- og motionsdagbog.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores slankeklub!
- Så skal jeg helst ikke veje så meget. Jeg vil ikke have, at mine børn skal gå igennem det, jeg har gjort. Jeg har altid været stor og følt mig klodset i forhold til mine klassekammerater i skolen. Jeg er ikke blevet mobbet, men det har bare heller ikke været rart altid at være hende den store, fortæller Sara.
Hun flyttede hjemmefra som 18-årig, og det har betydet, at vægten er steget med ti kilo i løbet af to år. En stigning, som Sara godt kan frygte fortsætter, hvis ikke hun stopper op nu.
- Jeg spiser ikke noget i løbet af dagen, fordi jeg ikke har lyst til kedelige madpakker. Når jeg så går sukkerkold i løbet af dagen, spiser jeg en hel plade chokolade, og så overspiser jeg til aftensmaden. Det kan være en stor portion spaghetti med kødsovs - en klassiker hos os, fordi hverken min kæreste eller jeg orker at lave mad, forklarer Sara.
Grøntsager er heller ikke noget, der findes i parrets køleskab. Til gengæld kan man tit finde chokolade og andre søde sager i huset.
- Jeg er ikke decideret afhængig af noget og kan godt undvære usund mad. Men har vi det i skabet, så bliver det helt sikkert også spist. Jeg kan ikke nøjes med et enkelt stykke slik. Det er hele posen, der ryger, afslører Sara.
Hun vurderer. at hendes største udfordring bliver at få dyrket motion. For når arbejdsdagen i købmandsbutikken er forbi, er hun som regel drænet for energi og vil hellere ligge på sofaen.
- Jeg tror, jeg vil alliere mig med min kæreste og min mor, så vi kan være fælles om motionen, siger hun.