Slankekure

30 minutters motion giver forbløffende vægttab

5. oktober 2012 af Slankedoktor.dk
Et forskningsteam fra Københavns Universitet har påvist, at 30 minutters motion giver et ligeså stort udbytte som en times motion
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Der er ingen grund til at bruge en masse timer på at motionere, for at opleve resultater i forhold til sin kondition og vægt. Det er i hvert fald hvad et forskerteam fra Københavns Universitet har konstateret efter at have testet 60 halvtunge, men raske danske mænd, i 13 uger.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Undersøgelserne viste, at der ikke var nogen grund til at træne en hel time hver dag i fitnesscenteret - i hvert fald ikke hvis man er mand mellem 20-40, som resultaterne er skabt ud fra.
Undersøgelserne blev foretaget således, at de 60 mænd blev inddelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe skulle træne en time om dagen iført pulsur og kalorietæller, mens den anden halvdel skulle træne i 30 minutter.

Undersøgelserne viste overraskende nok, at gruppen der trænede en halv time om dagen i gennemsnit tabte sig 3,6 kilo, mens den anden gruppe kun tabte sig 2,7 kilo. De to grupper trænede fuldstændigt identisk, bortset fra tidsfaktoren, forklarer ph.d.-studerende Mads Rosenkilde fra Biomedicinsk Institut.
»De fleste dage har det været valgfri træning, og det behøvede ikke nødvendigvis at være hård træning, men tre gange om ugen skulle de have pulsen op«, fortæller han og tilføjer, at forskerholdet ud fra pulsmålingerne kunne konstatere, at de fleste rent faktisk har trænet relativt hårdt og har haft sved på panden mere end tre gange om ugen.

Se også: Korte løbeture er ikke spild af tid

Overraskende resultater
Det giver god mening, at gruppen der trænede en time om dagen, forbrændte dobbelt så mange kalorier, som dem der kun trænede 30 minutter.
Gruppen der trænede en time om dagen, tabte sig derfor også nogenlunde i overensstemmelse med, hvad forskerne havde forventet, dog en lille smule mindre, mens gruppen der trænede 30 minutter oplevede et overraskede større vægttab. Her tabte forsøgspersonerne sig 80 procent mere, end hvad deres træningsforbrænding skulle have kunnet udløse.

Gruppen der trænede 30 minutter forbrændte nemlig dobbelt så meget i forhold til det man havde forventet de ville, når man målte på deres ændring i kropskomposition siger Mads Rosenkilde.
Hvorfor testpersonerne har tabt sig mere end de burde, har forskerne endnu ikke et evidensbaseret forklaring på, men de tror, at 30 minutters-gruppen formentlig har bevæget sig mere ved siden af træningen.
»De er sandsynligvis blevet mere aktive og har måske taget trappen i stedet for elevatoren og lignende«, siger Mads Rosenkilde, men vil dog ikke udelukke andre forklaringer.

Om du derfor blot kan nøjes med 30 minutters motion om dagen er dog ikke så simpelt. Der er mange faktorer der kan være med til at påvirke resultater i et sådant forsøg. Forsøget er f.eks. endnu ikke lavet med kvinder, hvilket gør det svært at fastsætte nogle universielle regler for, hvordan du bør træne for at få mest muligt ud af det. Dog kan det for nogle være en motivationsfaktor, idet man måske ikke nødvendigvis behøves at træne i mange timer for at få noget ud af det.

Se også: Motion du har tid, plads og råd til

Meld dig ind i Ude og Hjemmes Slankeklub i dag

Sponsoreret indhold