Anne-Mette tabte 17 kilo

Læs mere om slankeklubben og meld dig ind her.
I marts 2008 tog jeg en beslutning, som har været med til at ændre mit liv. Det var nemlig dagen, hvor jeg meldte mig ind på SlankeDoktor.dk.
Jeg havde længe gået med en drøm om at tabe mig, men jeg har manglet motivationen til, at der virkeligt kunne ske noget.
Valget faldt på SlankeDoktor fordi det var nemt, det var på en måde anonymt, jeg kunne selv bestemme, hvor aktiv jeg ville være, og der var gode opskrifter og vejledere, som kunne hjælpe mig i gang.
Læs også: Mette-Marie tabte 15 kilo.
Blev afhængig
Jeg blev hurtig "afhængig" af SlankeDoktor. I starten brugte jeg dagbogen, kost og motionsdagbogen dagligt - det var virkeligt en øjenåbner for, hvad der skulle til for at tabe sig.
Det var jo ikke underligt, at jeg ikke tabte mig, når jeg spiste så meget i løbet af en dag. Det havde meget at sige, at jeg lærte at spise 6 gange om dagen, og i stedet for at spise store måltider, så spiste jeg mindre, men flere gange.
Alt dette kombineret med en masse grønsager og en kostplan gjorde virkeligt underværker for mig i starten.
Og alle de gode vaner jeg fik opbygget, nyder jeg stadig godt af den dag i dag.
Motiveret med vennerne fra SlankeDoktor
Vennerne og holdkammeraterne på SlankeDoktor har virkelig også betydet meget for mit vægttab. De har givet de klap på skulderen og spark i bagdelen, som jeg havde brug for.
Vennerne og holdkammeraterne er jo i samme båd, og de ved hvad det handler om, når jeg virkeligt er nede over, at vægten bare står stille, eller når den bare falder helt vildt i løbet af en uge.
Det er så skønt, at der er nogen, som viser interesse for en.
Jeg bruger også selv en del tid på at give andre opbakning, ros og ris, hvis det er nødvendigt. Jeg ved jo hvor rart, det er, når man åbner SlankeDoktor, og der i venstre side er nogle røde tal, som indikerer, at der er kommet post.
Livslang kamp mod kiloene
Da jeg meldte mig ind på SlankeDoktor.dk, vejede jeg 88 kilo. I dag vejer jeg 70.4, og jeg er utrolig glad for, at jeg er kommet så langt!
Men kampen mod kiloene er ikke slut endnu, jeg har et mål om at komme ned under 65 kilo og jeg vil virkelig kæmpe for at nå det.
Jeg ved også, at når jeg kommer under de 65 kilo, skal jeg stadig kæmpe for, at min vægt ikke kommer til at stige igen.
Det kræver en livslang indsats for at holde vægten på de ønskede kilo