Slankekure

Disse vitaminer skal du tage

8. maj 2013 af Lisa Bolting, SlankeDoktor.dk Foto: All Over
Får du vitaminer nok? Det er et spørgsmål, du sikkert har spurgt dig selv om flere gange. Som udgangspunkt bør du følge disse overordnede retningslinjer...

Det kan være svært at forholde sig til, om du skal vælge en vitaminpille eller et eller andet dagligt tilskud, når du er i gang med et vægttab, eller når du blot vil sikre dig, at du lever sundt.

Spis dig sund og slank

Som udgangspunkt burde du kunne spise dig til de fleste vitaminer og mineraler, hvis du lever varieret. Det er i hvert fald meget vigtigt, at du ikke lader dig påvirke til at købe og blande mange forskellige slags vitaminer. Hvis du mikser for mange typer, vil det være mere usundt end sundt.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Sådan får du vitaminer nok

Følg den retningslinje, der passer dig

Er du i tvivl, om du skal have tilskud, så tal med din læge. Derudover kan du følge disse overordnede retningslinjer:

• Spædbørn: Vitamin D og jern efter aftale med læge eller sundhedsplejerske

• Småt spisende: Fx efter sygdom - eller til meget kræsne, et kombineret tilskud

• Gravide: Jern, folinsyre og andet efter aftale med jordmoder

• Kvinder, der er mørklødede og/eller tilslørede - tilskud af D-vitamin

• Ældre over 65 år: Tilskud af D-vitamin

• Kvinder og mænd generelt: I vinterhalvåret kan alle have gavn af tilskud af D-vitamin, især hvis du ikke dagligt spiser store mængder af fed fisk.

• Vægttab: Hvis du er i gang med et vægttab, vil det ofte være en god idé med en kombineret vitamin- og mineraltablet, da du der spiser i underskud af kalorier, er mere udsat. Især hvis det står på over en længere periode.

Der er ikke den store forskel i indholdet på de forskellige produkter på markedet. Så om du køber dine vitaminer det ene eller det andet sted, kan du gøre, som du ønsker.

PRØV OGSÅ: Æblejuice med gulerod og ingefær

Tab (dig) med Slankeklubben!

Denne artikel er skrevet af Ude og Hjemme Slankeklubben i samarbejde med SlankeDoktor.dk. Hvis du melder dig ind i Slankeklubben i dag, får du som velkomstgave en stegepande, så du lettere kan lave din slankemad.

Start dit vægttab i dag og få din stegepande fra Tefal til en værdi af 399 kr.

Slank med kager?

Skal du passe lidt på vægten, så undgå at det bliver for surt. Prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor.

Sponsoreret indhold