Slankekure

Drop de dårlige træningsundskyldninger

18. august 2010 af Mette Flindt, SlankeDoktor.dk
Styr udenom de dårlige undskyldninger og bliv slank med effektiv træning
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Vi er alle sammen gode til at komme på 1000 undskyldninger for, hvorfor vi ikke lige når at træne, men i virkeligheden findes der ingen gode undskyldninger for at droppe træningen. Vi har fundet modsvar på et par af de mest almindelige undskyldninger.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Undskyldning 1:Jeg har ikke tid!
Alle har tid til at træne. Det handler om at planlægge sin tid, så træningen er en prioritet. Enten kan du flette motionen ind i dit daglige skema ved at cykle til og fra job eller tage trapperne i stedet for elevatoren. Er børnene din tidsrøver? Så tag dem med bag på cyklen, meld dig ind i et fitnesscenter med mor-baby hold eller børnepasning eller invester i en babyjogger.

Træn hjemme med stepbænk

Undskyldning 2:Jeg kan ikke se nogen resultater!
Dette kan enten være, fordi du ikke træner hårdt nok - prøv at presse dig selv noget mere. Det kan også være fordi, din krop har vænnet sig til en bestemt træningsrutine. Prøv at gøre din træning hårdere og skifte øvelserne ud - så skal du nok se resultater!

Læs også: Forbærnd 100 kalorier

Undskyldning 3: Det gør ondt!
Først må du spørge dig selv, om det rent faktisk er smerte, du oplever, og ikke bare ømhed. Hvis ikke du er vant til at træne, vil det føles hårdt i starten, og du vil uden tvivl opleve ømhed i dine muskler efterfølgende. Dette er dog en tilvænningssag og skal ikke forveksles med smerte!

Har du virkelig smerter under eller efter træning, bør du overveje, om du presser dig selv for hårdt. Alt træning skal startes stille op, og det er vigtigt at holde hviledage, hvor kroppen kan restituere.

Virker dette heller ikke, bør du konsultere en fysioterapeut eller læge og få undersøgt smertekilden nærmere.

91% af medlemmerne af Slankeklubben taber sig - vil du være med?

Sponsoreret indhold