Slankekure

Få gang i gåturene

20. maj 2013 af Jerk W. Langer/Foto: All Over Press
Fysisk aktivitet giver mental energi, og en rask gåtur er den bedste måde at holde musklerne i gang i dagligdagen. Her får du et par gode tips til, hvordan du kommer godt i gang med en rask, daglig gåtur.

God holdning

Ret dig op, løft hovedet, ret ryggen, træk skuldrene tilbage, skyd brystkassen frem og se lige frem. Du skal ikke overføre den dårlige kropsholdning fra skrivebordet til din gang.

Flere skridt

Når du går hurtigt, så tag hellere flere skridt af normal længde end at forlænge skridtlængden for meget. Ellers kan du overbelaste fødder og ben, især hvis du ikke er i så god træning.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Hvad er din undskyldning for ikke at leve sundt?

Rul

Forestil dig, at du ruller hen over jorden fra skridt til skridt, i stedet for konstant at banke hælene i jorden, når du sætter farten op.

Frem og tilbage

Sving armene frem og tilbage, ikke fra side til side. Så forbrænder du også flere kalorier, fordi skuldermusklerne kommer på arbejde.

Flad mave

Gør maven flad ved at spænde mavemusklerne og skyde hoften fremad. Ellers er man ubevidst tilbøjelig til at svaje i lænden.

Sving højt

Armene må gerne svinge med op til brystniveau, således at du netop fornemmer dem, når du ser lige frem. Hold albuen fast bøjet i 90 grader i stedet for at daske med armene.

LÆS OGSÅ: Tab dig 7 kg på 7 uger

Sponsoreret indhold